DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

tionen for Friderichs Hospital“ . Klagen er iklædt Tidens højtidelige, svulmende og med allehaande devote For­ sikringer prydede Stil. Han sammenfatter den i følgende mod ham rettede gravamina: i) Larmen mod Økonomo, 2) Larm og Urolighed mod alle Mennesker, 3) Larm og Urolighed mod Hospitalsskriveren, 4) hvorfor han ikke klagede, 5) om han vilde antage Vaagekoner, 6) at han havde forlangt Nøgle til Jernporten og 7) at han havde forlangt mere Kød af Økonomen til de syge; men han [o: skønt denne] var ikke forbundet at give det ringeste mere, end der var foreskrevet. Til Forsvar henviser han med mange Ord til Referatet af det mellem ham og Økonomen passerede, til sin In­ struks og til Erklæringen fra Hospitalsskriveren. Naar han beskyldes for at begynde Larm og Urolighed med alle Mennesker, saa er det vel nok en Overdrivelse, men i alle Tilfælde er Beskyldningen ærerørisk, den kræver Bevislighed og med Retfærdigheds Paaberaabelse Satis­ faktion. Naar han ikke havde klaget, var det, fordi Fremgangsmaaden var altfor indviklet,1 og han havde „af Ømhed“ ikke villet gaa til den Yderlighed, men ment, at en Advarsel var tilstrækkelig, og det maatte vel være et Tegn paa hans Sagtmodighed. At han er en Officiant i Hospitalet, regnede han for en Naade og Lykke; men at han „som Medicus i Relation til Justits- 1 . Instruks for Inspektøren § 5 a siger, at Inspektøren i paakommende Tilfælde skal advare Vedkommende i Enrum eller efter Forgodt­ befindende i Overværelse af Præsten og Kontrolløren, eller Præsten og Medicus eller Chirurgus. Agter Vedkommende ikke derpaa, eller Forseelsen kunde have nogen betydelig Følge, anmeldes det for Direktionen. 162