DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

begæret, at Mdm. Ravn skulde afskedige paa Grund af Drukkenskab, hvilket hun imidlertid ikke vilde, uagtet hun vidste god Besked om hendes Last, da hun antog hende. Samtidig bebrejdede Jensenius ogsaa Mdm. Ravn, at hun havde nægtet at levere Ølost og Hvedebrød til nogle Patienter, uagtet han gentagne Gange havde rekvi­ reret det, men alt dette foregik nu, som ogsaa tidligere, fredsommeligt og uden Ordkrig. Næste Morgen tidlig, da Criiger indfandt sig paa Ho­ spitalet, klagede Økonomen til ham over Overlægen. Herover geraadede Criiger i saa stor Affekt, at han straks sendte sin Tjener over efter Overlægen, men da denne var gaaet ud til en Patient, lod han Kandidat Wernecke kalde over til sig paa Operationsstuen. Til ham sagde Criiger, at han helst vilde have talt med Overlægen selv, men nu kunde han, Wernecke, sige til ham, at han ikke maatte begynde saadan Larm og Uro; han lavede Spek­ takler og Uro med alle Folk, han havde hørt, at han ogsaa havde, haft Larm og Urolighed med Hospitals­ skriveren og vilde ikke finde sig i det. „Den Herre [Jen­ senius] havde ikke noget at befale i Hospitalet, han var en Officiant ligesom de andre“ og skulde leve i Ro og Venskab med dem. Han var ingen Magistratsperson, havde han noget at klage over, skulde det ske skriftligt for Direktionen eller Kommissionen.1 „Hvorfor klager hanikke?“ Ja, det kunde Wernecke jo egentlig ikke svare paa, men han tvivlede ikke om, at han kunde retfærdig­ gøre sin Optræden, og han havde det Indtryk, at der kun

i. Administrationskommissionen var altsaa endnu ikke helt ophørt at eksistere.