DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

Menstrual- og Hæmorrhoidalblødninger, og Aareladning anvendtes derfor hyppigt paa Arm, Fod eller andre Steder, men Jensenius udtømte i Reglen kun ringe Mængder, gentog den kun faa Gange og advarede mod at aarelade stærkt svækkede Personer.1 Hans terapeutiske Midler var først og fremmest evakuerende: Lavementer, vomitiva, expectorantia, sveddrivende Midler'og i svære Tilfælde store Vesicatorier paa begge Underextremiteterne eller Armene. Opium advarer han imod ved Dysenteri, da det spærrer Katarrhen inde og derfor skader, og Kinin er han heller ikke begejstret for. Kviksølv har han forsøgt, men saa skadelige, ja endog dødelige Følger derefter, navnlig i Juli-September Maaned, hvorfor han fraraadede at bruge det paa denne Tid. Badebehandling synes ikke at have spillet nogen større Rolle for ham, og„Elektrifikationen“ , som han dog, før han blev Overlæge, havde interesseret sig saa meget for,2gjorde han slet ikke noget ved. Han tog Afstand fra Lægernes almindelige Skik i et enkelt Medikament at ville samle Midler mod alle Syg­ dommens Symptomer, idet han indskrænkede sig til kun at foreskrive det, som mest nedbrød Sygdommens Art. Ejendommeligt er det at se, hvor stor en Rolle Kalktera­ pien ogsaa den Gang spillede. Stadig møder man i Re­ cepterne tilberedteKrebseøjne, Muslingeskaller, „Gedde- Kiæve“ , Svinetænder og Perlemor. Indikationen var at 1. Se hans Noter til Oversættelsen af Weisbachs retskafne og grundige Cour. Kbhvn. 1 7 5 5 . 2 . Jensenius havde i 1 7 5 5 af Kongen faaet en Understøttelse til Forsøg med Elektrifikationen, men da det senere blev overdraget til Profes­ soren i Fysik, Kratzenstein, at gøre Forsøg med denne, synes Jense­ nius fornærmet at have trukket sig tilbage. 1 5 2