DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945
begyndte at rejse Hovedet, og selv om det ikke var det, der bragte Jensenius Stillingen, var det et Held, at der valgtes en dansk Mand til Danmarks Stolthed. Jensenius var fuldblods dansk. Hospitalets Direktion var stærkt tysk præget; de lægekyndige Tilforordnede skrev — og talte formodentlig — altid Tysk; men fra hans Haand foreligger der ikke en tysk Linie. Naar Norrie siger, at han ikke forstod Tysk, er dette dog ubegrundet. Han var fuldt ud hjemme i den tyske Lægevidenskab. Paa denne Tid kæmpede den fra Tyskland i Aarhun- dredets Begyndelse til Danmark forplantede stahlianske Lære, Animismen, endnu sin Kamp med den gamle lærde, naturvidenskabelige Medicin, der doceredes ved Univer sitetet. Stahlianerne forfægtede, at Sjælen, animus, var primus motor i alle Legemets normale og patologiske Forhold, og Lægens Bestræbelse maatte derfor gaa ud paa at holde den under Kontrol. Den naturalistiske Me dicin talte om „Naturen“ , ved hvis Fordærvelse som Følge af en „materia peccans“ Sygdommene opstod, og hvis Udskillelse af Legemet man derfor maatte hjælpe Naturen med at befordre. Fra Animismen tog Jensenius bestemt Afstand.2 Den kunde være god nok for Menigmand, som ikke vidste bedre Besked, fordi den lærte ham at fare varsomt med 1. Norrie: Kirurger og Doctores, pag. 1 7 6 . Kbhvn. 1 9 2 9 . 2 . Se Fortalen og Noterne til en af Jensenius i 1 755 forfattet Over sættelse af „Weisbachs retskafne og grundige Cuur“, en Bog der var skrevet i ren stahliansk Aand. Det var bestilt Arbejde, og den var anbefalet af Buchwald om end i forsigtige Udtryk; men man forbavses dog over, at Jensenius ved sin Oversættelse vilde gaa Stahlianernes Ærinde.
1 4 4
Made with FlippingBook