DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

et Par gult malede Borde til at sætte fra sig paa, og som Toppunktet af Bekvemmelighederne for Patienterne nogle læderbetrukne Lænestole paa Ruller, saa de kunde trilles i alle Retninger, samt under nogle af Vinduerne, som i den Anledning var forsynet med Trækruder, et Par transportable Natstole med upolstrede Sæder. En Feltseng til at lægge Patienter paa, som ikke kunde taale at sidde op, mens Sengen blev redt, fuldendte Møblementet. I et Hjørne vilde man finde et lille Aflukke, hvis Vægge gik helt op til Loftet, omtrent saa stort som Pladsen for to Sengesteder, — Stuekonernes kombinerede Dagligstue og Soveværelse. Man vilde finde i å 2 „Lygter^ ophængt i hver Stue med Tranlamper, som kun sparsomt kunde oplyse Stuerne, naar det blev mørkt. En tung Luft vilde slaa den Besøgende imøde, den ejendommelige Hospitals­ luft, som selv Nutidens videnskabelige Ventilationsind­ retninger ikke helt bar kunnet faa Bugt med, men som den Gang var mangefold stærkere. Og her vilde man finde Stuekonerne i travl Virksomhed, jævne, oftest meget jævne, og gerne afSømmelighedshensynalderstegneKvin- der,1 hvis Renlighed var lige saa begrænset som deres Begreber om Sygepleje. De gik i deres egne Klæder, gam­ melt Ragelse, paa hvilke en Plet mere ikke spillede nogen Rolle, og de sled sig uden hele eller halve Fridage gen­ nem en 14-15 Timers Arbejdsdag delt mellem Senge­ redning, Rengøring, Sygepleje, Udtømning af Stikbække­ ner, Natpotter, „Spøtte-Potter“ og Omdeling af Mad. Intet Under, at nogle af dem delte Datidens især i de i. De første ved Hospitalet ansatte Stuekoner var ofte meget gamle, Ellen Peter Clausens var saaledes 74 og Birthe Ahlefeld 62 Aar gammel.

T3 5