DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945
tillige faldt i Hænderne paa Kvaksalvere, Barberer, og hvad man nu ellers kaldte dem. Først i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede vaktes den kliniske Undervisning til nyt Liv i Italien (Padua, Pavia, Genua, Rom); men det var dog navnlig den berømte Sydenham i England (1624-1689), der fastslog Klinikkens store Betydning for Lægeviden skaben fremfor de tidligere Tiders mange spekulative Systemer. Den nøjagtige Observation og Undersøgelse ved Sygesengen af alt vedrørende det foreliggende T il fælde hævdede han var Vejen til Erkendelse af Sygdom mens Natur, som ikke kunde løses i Studerekamrene, Vejen til at afgrænse Sygdommene fra hverandre, til at finde frem til den rette Behandling og derigennem til Endemaalet: Helbredelsen. Klinikken kom i Højsædet og naaede sin store Udvikling i Holland, hvor den frem ragende Kliniker, Boerhaave (1668-1738) dannede sin Skole, der søgtes af alle fremadstræbende Læger fra hele den civiliserede Verden. Særlig Betydning fik den, da han kunde forene sit Lektorat, senere sit Professorat, i Medi cin ved Universitetet i Leyden med Stillingen som Ho spitalslæge.1 Saa godt som alle de danske Læger fra den Tid, der rejste i Udlandet, søgte til Leyden. Boerhaaves kliniske Undervisning bestod i Demon stration af Patienterne og den af ham udarbejdede og me get detaillerede Undersøgelsesmetode med Udspørgen af dem ledsaget af Foredrag og Diskussion. Samtidig holdt han Tilhørerne underrettet om Forløbet af de i tidligere Timer foreviste Sygdomme og Resultatet af den an- r. Oplysningerne støtter sig til Haesers Lehrbuch d. Geschichteder MedicinI fra 1875 ogFaber:Strømninger idnnyereTidsmedicinske Klinik, KøbenhavnsUniversitets Festskrift 26 . 9 . 1919 .
Made with FlippingBook