DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

naturligvis især af Overmedicus, der paa den Maade kom under 2 Kirurgers Kritik, føles nedværdigende, men en Inspektion af Direktionen, som dog i Aarenes Løb ændredes væsentligt, vedligeholdtes til Slutningen af for­ rigeAarhundrede. Berger ogWohlert var sikkert hensyns­ fulde, men Criiger kom hurtigt til a.t staa i et meget skarpt Forhold til Overlægen, Jensenius, et Fjendskab, der var arvet fra hans Strid med Collegium medicum, ved hvilket Jensenius havde været Sekretær, og som saadan var født Modstander af Kirurgen Criiger. I den Instruks, der blev givet Hospitals Medicus, og som senere skal omtales, fremhæves yderligere hans Submission under specielt den af Livmedici, der var tilforordnet Direktionen, hvis Afgørelse han altid havde at følge, hvis han i Tvivls­ tilfælde nenvendte sig til ham. Og Livmedicus kunde saa endda tilkalde andre Læger til Konsultation. Man kan dog vist gaa ud fra, at saadan Henvendelse angaa- ende vanskelige, rent lægelige Spørgsmaal ikke har fun­ det Sted. Der var et andet Forhold, som ogsaa maatte virke forstemmende saavel paa Overlægen som paa Overki­ rurgen, og som bar Spiren i sig til megen Ufred inden for Hospitalets Mure. Det var den Myndighed eller Ind­ flydelse, som Inspektørens Stilling sikrede ham. Alle skriftlige Henvendelser fra Lægernes Side til Direk­ tionen skulde gaa gennem ham og af ham forelægges for Direktionen, til hvis Møder Lægerne ikke havde Adgang. Dette gav ham rig Anledning til at ledsage deres Indstillinger med sine Bemærkninger og Lægerne Anledning til — maaske med Urette — at give ham

101