DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

Fundats blev taget til Mønster for mange senere oprettede Sygehuse Landet over, kom denne Bestemmelse til at gaa igen i disses Regulativer og tjente som Paaskud for at udelukke denne meget store lidende Klasse af Medmen­ nesker, som maaske netop trængte til Hospitalsbehand­ ling. Først i de allersidste Aartier har man ved Opførelsen af Hospitaler for kroniske Sygdomme begyndt at raade Bod paa denne Uret. Fundatsen indeholdt egentlig ikke noget generelt For­ bud mod at optage Patienter med smitsomme Sygdomme, hvortil man da heller ikke regnede stort flere, end de i Fundatsen nævnte, hvor Smitte fra Person til Person var umiskendelig. Til Datidens mange Epidemier søgte man Aarsagen i telluriske eller atmosfæriske Fænomener, hvis det ikke var en Straf fra oven. En af de hyppigst fore­ kommende epidemiske Sygdomme var Dysenterien, et den Gang meget slet afgrænset Sygdomsbegreb. I 1758 herskede der en udbredt Dysenteriepidemi, og Patienterne henvistes i Almindelighed til Fattigvæsenets Sygestuer, i hvilke der ikke var Plads til ret mange. Bedre Folk lod sig behandle hjemme. Fattigvæsenet rettede derfor den 13. 7. 1758 en Ansøgning til Hospitalsdirektionen, om ikke Hospitalet, „endskjønt nu den Kgl. allernaadigste Fundation for Frederiks Hospital exciperer smitsomme Syge, naar saadan extraordinær Sygdom grasserer, maatte modtage saadanne hjælpeløse fattige Tjenestefolk og an­ dre“ o. s.v. Strængt taget var Blodgang ikke exciperet, og Hospitalet havde endog truffet særlige Foranstaltninger for at beskytte de Senge, der blev benyttet af Blodgangs­ patienter mod alt for megen ødelæggende Urenlighed; men en større Invasion kunde Hospitalet ikke modtage.