DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

591978713

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

D e t k o n g e l i g e

F r e d e r i k s H o s p i t a l s

O p r e t t e l s e

A f G . T r y d e

N y i N o r d is k F o r la g A r n o l d B u s ck Kjøbenhavn *945

D ET KO N G E L IG E F R E D E R IK S HO SP ITA LS O P R E T T E L S E

M o l

NORDLUNDES BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

FORORD l\øbenhavn, somersaafattigpaagamlehistoriskeByg­ ninger, besidder, mærkeligtnok, endnu3, derbetegner lige saamangeFaser afden Udvikling, Hospitalsvæsenethar gennemgaaetfra det 1 5 . til det 18 . Aårhundrede. Deter Helligaandshuset, nuKommunebibliotek, Søkvæsthuset, nu enDel afdetforenede DampskibsselskabsKontorbygning, samt det kgl. FrederiksHospital, nuKunstindustrimuseet. Dettesidstebetegnede1VirkelighedendetstørsteFremskridt, dybestsetstørreenddeFremskridt, Hospitalernesenerehar gjortfølgende Lægekunstens Udvikling ogAutoriteternes voksendesocialeForstaaelse. DetforeliggendeArbejdeertænktsometBidragtilSkil­ dringenafdeForhold, som laatil Grund for Oprettelsenaf FrederiksHospital, ogafdeOvervejelser, derførtetildets Indretning, væsentligsetud fra lægeligeSynspunkter. FordenbetydeligeHjælp, Carlsberg fondetogdenRaben- LevetzauskeFondharydetmigtilArbejdetsOffentliggørelse, bringerjeghervedminoprigtigeTak. G. T R Y D E

Frederik V’s Buste paa Rigshospitalet 1783 .

INDLEDNING

D en 3 1. Marts 1757, hans Majestæt, Kong Frederik V ’s Fødselsdag, lukkede detKgl. Frederiks Hospital for første Gang sine Porte op for at modtage Patienter. Det var noget ganske nyt i de to Kongerigers Historie, at der her var oprettet et Hospital for alle Stænder, men navnlig for de fattige, som her kunde finde Behandling for deres Sygdomme og maaske genvinde deres Helbred og Arbejdsevne, et Hospital, hvis Tilblivelse skyldtes den enevældige Konges humane Tankegang og hans Interesse forat fremme Studiet af Lægevidenskaben. Højt lød Lov­ prisningen af Kongens milde og menneskekærlige Sind og hans ophøjede Værk i svulstige Udtryk, der dog var oprigtigt ment og tolkede de Følelser, som det opvakte i et med social Forsorg ikke forvænt Folk. Hospitalets efter Datidens Forhold moderne og rige Udstyrelse vakte Begejstring her hjemme og Interesse ud over Landets Grænser, det lokkede Besøgende til fra Udlandet og gød lidt ny Glans over den danske Medicin, hvis af Bartho-

F r i s e n e r G e n g i v e l s e e f t e r e n M o d e l a f R e l i e f f e t p a a F r o n t e s p i c e n , d e r

f o r e s t i l l e r d e n b a r m h j e r t i g e S a m a r i t a n . M o d e l l e n t i l h ø r e r P r o f . K . F a b e r .

9

linerne skabte Ry i Aarenes Løb var blegnet. Danmark naaede hermed op paa Linie med Udlandet, hvor lignende Hospitaler forlængst havde set Lyset. Det var et Led i den lange Udvikling, som Sygdomsbekæmpelsen havde gennemløbet fra Oldtidens Xenodochier og Nosocomier og fra Klosterhospitalerne, over hvis Virksomhed just i vore Dage Isagers og Møller-Christensens Udgravninger at Øm og Æbelholt Klostre har kastet nyt Lys. De var opstaaet som Følge af Kampen for at mildne den tryk­ kende Nød, som Krige og den dermed følgende Fattig­ dom havde medført. Faatallige i Forhold til Antallet af nødlidende som disse Hospitaler var, maatte deres Be­ stræbelser først og fremmest gaa ud paa at hjælpe de mest elendige, Krøblingene, de ganske hjælpeløse, som ellers vilde gaa en Død i Usseldom i IVIøde. For dem blev Klosterhospitalet den sidste Tilflugt, og et stort Tab var det, da Reformationen lagde sin kølige Haand paa Klo­ strene. Selv om mange af de her i Landet ret talrige Hel- ligaandshuse gik over til det borgerlige Samfund og ved­ blev at modtage hjælpeløse syge, kunde de ikke udvide deres Virksomhed, manglede ogsaa Lægehjælp og blev mest Anbringelsessteder. Betegnelsen Hospital har derfor helt ned til vore Dage været knyttet til dem. Men i de store Lande, udgaaet fra Italien, fødtes Trangen til at hjælpe ogsaa andre syge, som iH j emmene ikke kunde finde tilstrækkelig Pleje, og tillige en Erken­ delse af, at det vilde være til Gavn for Uddannelsen af Læger og for Lægevidenskaben, at der oprettedes Hospi­ taler ogsaa for helbredelige Patienter. Bekendt er det i 1204 i Rom oprettede Ospedale di San Spiritu, det pragtfulde Ospedale maggiore i Milano og Nosocomium 10

beatæ Mariæ Annunciatæ i Neapel, der for os Danske har den særlige Interesse, at Thomas Bartholin i sin „De peregrinatione Medica“ fra 1 674 har givet en meget in­ teressant Beskrivelse af det.1 Andre af de store Lande fulgte med. Hotel Dieu i Paris er vel nok det mest be­ kendte i Frankrig. Med sine 2000 Patienter — betydelig færre Senge —, men hospitalsmæssigt og hygiejnisk set meget slet, skyldte det sin Berømmelse, at nogle af Paris’ prominente Læger og Fødselshjælpere knyttedes til det, og det blev derfor et af de Centra, mod hvilket kund­ skabstørstende Læger fra alle Lande stilede. Der opret­ tedes gode Hospitaler i England og Skotland, ved mange Universiteter, ligesom ogsaa det i 1727 i Berlin indrettede Charité nød et vist, men lidt overdrevent Ry. Danmark var kun til Dels fulgt med i denne Udvik­ ling, og havde ikke taget det sidste Skridt. Det havde, som sagt, haft sine Klosterhospitaler, sine Helligaands- huse, Fattiggaardssygestuer og St. Jørgensgaarde, men med Undtagelse af maaske de første var alle disse præ­

1 . H o s p i t a l e t , s i g e r h a n , e r p r a g t f u l d t o g r i g t ; d e f e b e r s y g e b e h a n d l e s i

u n d e r s t e E t a g e , d e k v æ s t e d e i E t a g e n o v e n o v e r [ a l t s a a h e n h o l d s v i s i e n

m e d i c i n s k o g e n k i r u r g i s k A f d e l i n g ] . I ø v e r s t e E t a g e „ l o c u s a m æ n u s

e t p a t e n s p a n d i t u r , “

h v i l k e t v e l v i l s i g e , a t d e r h e r e r e t v e r i t a b e l t

T a g a n l æ g m e d d e j l i g U d s i g t , t i l h v i l k e t R e k o n v a l e s c e n t e r n e h a v d e -

A d g a n g , f o r a t d e k u n d e k o m m e t i l K r æ f t e r o g v æ n n e s i g t i l L u f t e n . I

d e n u n d e r s t e E t a g e v a r d e r e t s æ r l i g t L o k a l e t i l O p t a g e l s e a f m o r i b u n d e

o g h a a b l ø s t s y g e , o g v e d S i d e n a f R u m f o r d e æ r v æ r d i g e F æ d r e . V e d

h v e r S e n g v a r d e r o p h æ n g t e n T a v l e , p a a h v i l k e n m a n n o t e r e d e , h v i l k e n

D a g d e n f o r e s k r e v n e M e d i c i n v a r o r d i n e r e t , o g h v o r o f t e d e n v a r t a g e t .

O g s a a H j e m m e t f o r d e u h e l b r e d e l i g e v a r m e g e t s t o r t , o g d e r v a r

2 K i r u r g e r , l i g e s a a m a n g e A s s i s t e n t e r ,

2 M e d i c i o g i

v e d d e t a n s a t

K v i n d e . A s s i s t e n t e r n e m a a t t e a f l æ g g e P r ø v e , f ø r d e b l e v a n t a g e t .

I I

gede af Fattigdom og Usselhed. Kun København havde i 1685 faaet et virkelig brugbart Hospital i Søkvæsthuset, men dette var kun for syge og kvæstede Mænd fra Krigs­ marinen; for den store Mængde hospitalstrængende syge, især blandt Datidens store Proletariat, var der intet gjort. De maatte behandles i Hjemmene, om de havde noget. De medicinske Studenter var henvist til den tørre, teore­ tiske, skolastiske Lærdom, som det medicinske Fakultet kunde præstere, og det slap Læger løs paa Menneskehe­ den, som næppe nogensinde havde set en syg i hele Stu­ dietiden. Kun ved Studierejser i Udlandet kunde de mere begunstigede komplettere deres Kundskaber ved Syge­ sengen. Der var ikke mange af dem, og Kongen var ikke karrig med sine Understøttelser. Men det føltes som en Nedværdigelse for Landet, at det ikke kunde give sine egne Læger en forsvarlig Uddannelse, at man maatte se tyske Læger blive indkaldt til Hoffet, og at Landet, der dog den Gang endnu var en Stat, man maatte regne med, paa dette kulturelle Omraade var distanceret af Landene mod Syd og Vest. Nu var der rejst et Hospital, der stod som et Vartegn om en ny Periode i Samfundslivet. Dets Tilblivelse kan derfor maaske paaregne nogen Interesse.

12

DER TRÆNGES T I L ET HOSPITAL F remragende danske Læger havde forlængst og gen­ tagne Gange gjort opmærksom paa, hvor uheldigt det var for de medicinske og forresten ogsaa for de kirur­ giske studerende, at de ikke kunde støtte deres teoretiske Kundskaber med praktiske Studier ved Sygesengen. Ob­ servationerne var af alle de store Klinikere anset for Lægevidenskabens Alla og Omega. Vægtigst var Profes­ soren i Medicin ved Universitetet, Balthazar Johannes de Buchwalds Ord.1 Han talte ud fra lang Erfaring.Tid- ligt havde han indaandet Hospitalsluften. Han havde fulgt sin Fader, den energiske og dygtige Kirurg,2der i 1690 var blevet ansat som Kirurg ved Søkvæsthuset, paa hans Stuegang og paa hans Rejser, havde 1720 besøgt Boer­ have i Leyden, den første der gav en regulær klinisk Under­ visning til sine Elever, og var 22 Aar gammel blevet Med­

1 . B a l t h a z a r J o h . d e B u c h w a l d , 1 6 9 7 - 1 7 6 3 . D r . m e d . 1 7 2 0 . U d e n l a n d s

t i l

1 7 2 2 .

P r a k t i s e r e n d e

L æ g e o g s e n e r e L a n d f y s i k u s f o r L o l l a n d -

F a l s t e r . 1 7 3 9 P r o f e s s o r i M e d i c i n v e d U n i v e r s i t e t e t i K ø b e n h a v n .

2 . J o h a n n e s

d e B u c h w a l d ,

1 6 5 8 - 1 7 3 8 . B a r t s k æ r s v e n d

1 6 8 0 . T a l r i g e

S t u d i e r e j s e r . 1 6 8 9 L i v k i r u r g h o s K r o n p r i n s e n . A m t s m e s t e r o g K i r u r g

v e d S ø k v æ s t h u s e t , 1 6 9 7 L i c . m e d . 1 7 0 0 D r . m e d . o g O v e r m e d . 1 7 1 7

P r o f e s s o r m e d .

hjælper hos Lægen paa Søkvæsthuset, Hieronymus Laub.1 I sin „Systema Anatomiæ“ , der udkom i København i 1740, udtaler han i Kap. 1 § 7: „Jeg tror, at intet er mere fremmende for Machaons Videnskab, end hvis der op­ rettedes flere Hospitaler, og man der frit kunde studere Sygdoms- og Dødsaarsagerne, og det vilde ikke være vanskeligt at finde et saadant Hospital her, naar blot det blev bekendt for den ophøjede, guddommelige Konge til Gavn og uhørt Nytte for hans Folk, hvor megen Nytte det vilde kunne være for Medicinen, hvis efter faa Forandringer Flaadehospitalet, almindelig kaldet Sø­ kvæsthuset, kunde tages i Brug igen; thi de øvrige Byg­ ninger, selv om de er store, som vi finder her under Navn af Hospitaler eller Stiftelser, er mere fyldt med gamle, end med syge, og opfylder i meget ringe Grad dette For- maal, naar der ikke er ansat de nødvendige Læger, og de mangler Anstalter for at pleje de syge.“ Ogsaa ved anden Lejlighed slog han paa, til hvor stor Nytte det kunde være, om man havde fornuftige Anstalter til Sygehuse under retskafne medicorum Opsyn, og et Vidnesbyrd om, at han stadig syslede med disse Tanker, finder man udtrykt i en Disputats, som en af hans Elever, Peter Ru­ dolph Wandeler2den 30. Marts 1746 forsvarede for den medicinske Doktorgrad under Buchwalds Præsidium. Disputatsens Titel er: „De insigni emendatione medicæ praxeos in nosocomiis invenienda“ .

1 . H i e r o n y m u s L a u b : 1 6 8 4 - 1 7 5 3 . D r . m e d . 1 7 0 7 . L æ g e v e d S ø k v æ s t ­

h u s e t 1 7 1 1 .

2 . P e t e r R u d o l p h W a n d e l e r : 1 7 1 4 - 7 5 . F ø d t i S l e s v i g . D r . m e d . 1 7 4 6 .

S t a d s f y s i k u s i K ø b e n h a v n 1 7 4 8 . P r o f . m e d . d e s i g n . 1 7 5 9 . P r o f . o r d . 1775-

1 4

I Fortalen til sin Disputats sigerWandeler, at han kunde naturligvis godt have valgt en eller anden Sygdom som Emne, men han havde nu valgt dette, fordi han mente, det kunde være nyttigt, og af oprigtig Kærlighed overfor sine Medstuderende, da han havde set, at næsten enhver Lejlighed til metodisk at lære og øve Lægekunst var nægtet dem, fordi der ikke her var noget Hospital, og heller ikke for ham selv vilde det have været anderledes, hvis ikke den berømte Livlæge Laub og hans højagtede Lærer [Buchwald] havde hjulpet ham. Laub var Læge paa Søkvæsthuset, hvor han, Wandeler, dog kunde faa noget Begreb om Hospital, og Buchwald har jo sikkert doceret sit Yndlingstema for ham, maaske givet ham Emnet. Det er derfor højst sandsynligt, som Julius Pe­ tersen siger, at det er Buchwalds Tanker, der er udfældet i Disputatsen.1 Wandeler tager som Udgangspunkt, at Medicinen skylder Observationen sin Oprindelse og Udvikling. Og Observationer gøres bedst paa et Hospital. Et saadant maa ikke ligge inde i Byen, for at ikke de fra det stam­ mende Afløb skal skade de omboende eller forbipasse­ rende, men heller ikke ved Havet for ikke at besmittes af dets Urenheder eller generes af dets Kulde. Hermed tænker han vist paa Søkvæsthuset og Havnen, i hvilken alt Svineri udtømtes. Det maa heller ikke ligge paa et sumpet Terræn, som Ladegaarden her ved Byen.2 Det

1 . J u l . P e t e r s e n . D e n d a n s k e L æ g e v i d e n s k a b 1 7 0 0 - 1 7 5 0 , K ø b e n h a v n

1 8 9 3 , P a g - 2 8 3 .

1 . c . p a g . 2 8 0 ) s i g e r ,

2 . N a a r J u l . P e t e r s e n i s i t R e f e r a t a f D i s p u t a t s e n (

a t W a n d e l e r r o s e n d e f r e m h æ v e r L a d e g a a r d e n s h e l d i g e l a n d l i g e B e l i g ­

g e n h e d , e r d e t t e i k k e k o r r e k t ( D i s p . § V I I ) .

bør kunne rumme 600 Patienter fordelt i mindst 6 Sale for de forskellige Sygdomme med „nogle Enkeltsenge og 6-8 Sygepassere [atter Søkvæsthuset], som skal være til Stede, naar der modtages Besøg for at forhindre, at der indføres Madvarer eller Kvaksalverimedicin. For de studerende bør der være en Opholdsstue, hvor de kan tilbringe Mellemtimerne og Nætterne, naar der vaages, og der maa indrettes en Obduktionsstue vendende mod Nord. S e lv fø lg e lig maa der ansættes en Spisemester og ind ­ føres et Spisereglement. En Kirurg kunde Hospitalet ikke undvære, men han maatte ikke foretage nogen betydeligere Operation und­ tagen efter Lægernes Ordre. Indlæggelse i Hospitalet kunde kun finde Sted eftei det medicinske Fakultets Skøn, eller i det mindste Hos­ pitalslægernes, og enhver helbredt skulde udskrives for ikke at tage Pladsen op for andre, og hvis han ikke havde noget Hjem, anbringes i et Arbejdshus. Endelig maatte der indrettes en Medicinstue til Fremme af Brugen af de indenlandske Lægeurter og af Sparsommelighedshensyn. Hvad de Foranstaltninger angaar, som han anbefalede til Gavn for det medicinske Studium, saa sporer man i dem tydeligt Buchwalds Haand. Der var jo ikke her hjemme ret mange medicinske Studenter, og han og Pla­ nerne tager ikke Sigte paa ret mange. Tre eller flere me­ dicinske Studenter maatte der være i hver Hospitalsaf­ deling, og de skulde af Lægen hver have tildelt et Antal Patienter, som de skulde observere og give den ordine­ rede Medicin med Opnotering af Virkningen. Hver Maa- ned skulde deres Journaler samles og af Lægen sendes 16

til det medicinske Fakultet. Det rimer jo kun daarligt med det store Hospital paa 600 Senge, og skulde Jour­ nalerne omfatte 600 Patienter, faar man Medlidenhed med. det medicinske Fakultet. Men det stemmer godt med hans Forslag, at den medicinske Doktorgrad o: Ret­ ten til at praktisere som Læge kun maatte tildeles dem, der havde gennemgaaet denne Skole eller en lignende i Udlandet. Ogsaa for de kirurgiske studerende vilde der paa et Hospital blive langt bedre Lejlighed til Øvelser, end paa det anatomiske Amfiteater. Det er med stort Udbytte, man læser denne velgennem­ tænkte og paa et praktisk Formaal sigtende Disputats. Dens Krav om 600 Senge var overdrevent for en saa lille By som København, og om andre Ting af underordnet Betydning kunde der ogsaa disputeres. Hovedsagen var, at Kravet om et Hospital for helbredelige her for iørste Gang blev klart fremstillet, et Hospital, hvor de for Syg­ dommenes rette Erkendelse og Behandling saa nødven­ dige Observationer og Sektioner kunde foretages, og hvor der kunde gives de studerende fornøden klinisk Undervisning, og dette blev fremsat paa en saa fuldendt Maade, at næsten intet, der vedrørte Hospitalsforhold, var forbigaaet. Disputatsen blev dediceret til Kronprinsen, der var kendt for at have et medfølende Sind over for nødlidende. Muligvis har han da faaet dens Indhold refereret, selv om en medicinsk Doktorgrad sjældent vakte Interesse uden for Inderkredsen. Men denne var lidt ud over det sædvanlige og fandt maaske Sangbund i Kronprinsens velmenende Hjerte. I Øjeblikket havde han dog meget

andet at tænke paa. Det lakkede mod Slutningen af hans Faders, Christian VTs Liv; han døde den 8. August s. A. Men Aaret efter bragte Buchwald atter Sagen paa Bane. Den 15. April 1747 indsendte han til Collegium med. en fuldt udarbejdet Hospitalsplan, som — først den 22. Oktober — blev forelagt sammen med et af ham og Formanden, Professor Detharding,1 udarbejdet Promemoria. Begge Dele blev approberet. Da han selv var Dekan, maa han ogsaa selv bære Ansvaret for Forsinkelsen. Herfra gik Forslaget til Patronen, Grev Holstein,2 men dets videre Skæbne er ukendt, Papirene er forsvundet. At Planen har været paa Linie med Disputatsen, er der næppe Tvivl om, ligesom heller ikke om, at den har tildraget sig Op­ mærksomhed paa højeste Sted. 2 Aar derefter blev Wan- deler Stadsfysikus i København, og 4 Aar senere den første Plan forelagt Kongen. Tanken om et nyt Hospital beskæftigede Sindene, især i Lægekredse. Tode fortæller saaledes i et af sine mange Maanedsskrifter,3 at der i Fredensborg, hvor Kon­ gen elskede at opholde sig om Sommeren, virkede en Justitsraad Braun,4 som var Hoflæge hos ham og nød stor Tillid. Han var Fortaler for de mange Læger og Kirurger, som Kongen lod rejse udenlands, og „han har

1 . D e t h a r d i n g , G e o r g ( 1 6 7 1 - 1 7 4 7 ) 1 6 9 5 D r . m e d . i A l t o r f , 1 6 9 7 P r o f e s ­

s o r m e d . i R o s t o c k , 1 7 3 2 P r o f e s s o r m e d . v e d K ø b e n h a v n s U n i v e r s i t e t .

2 . J o h a n L u d v i g H o l s t e i n ( 1 6 9 4 - 1 7 6 3 ) . F r a 1 7 3 5 M i n i s t e r i G e h e i m e -

c o n s e i l l e t .

3 . I r i s o g H e b e . D e c e m b e r 1 7 9 6 p a g . 3 4 7 .

"1 r o n b e s t i g e l s e

4 . S i m o n G o t t f r i e d B r a u n b l e v k o r t e f t e r F r e d e r i k V ’ s

L i v k i r u r g o g K a m m e r t j e n e r h o s h a m o g b e h o l d t d e n n e S t i l l i n g t i l

K o n g e n s D ø d .

18

forpligtet sig og den seeneste Efterslægt ved at bestemme saa meget, som de Sagkyndiges Raad og Bøn kunde gøre, den højsalige Konge til at bygge og stifte det Menneske­ kærlighedens Mesterstykke, Frederiks Hospital.“ Umu­

ligt er det ikke, at ogsaa denne Røst har bidraget til at stemme Kongen gunstig for en Plan, der ikke alene talte til hans gode Hjerte, men ogsaa smigrede hans Forfængelighed og var til Ære for hans ophøjede Re­ gering. Men Begejstring var et, at omsætte den i Hand­ ling noget andet, og bekendt er det, at Kongen let trætte­ des af Statsforretningerne. Det var da en Lykke for

Landet, at hvad Kongen maaske manglede, fandtes til Gen­ gæld i høj Grad hos hans udmærkede Raadgiver, Hofmar­ skal, Greve A. G. Moltke,1 der var stærkt interesseret i alt, hvad der kunde fremme Videnskab ogKunst, og som besad Initiativ og Energi. At han har bestyrket Kongen i Beslut­ ningen om at bygge et Hospital, er uden for al Tvivl, eftersom han i sin Plan for Frederik V ’s Regering bl. a. udtaler, at Forsorg for fattige og syge endnu trænger til megen Forbedring, og det er antageligt, at han gennem Holstein er blevet gjort bekendt med den af Buchwald til Collegium medicum indleverede Plan.

i . A d a m G o t t l o b M o l t k e ( i 7 0 9 - 1 7 9 2 ) f . i M e k l e n b u r g , O v e r h o f m a r s k a l ,

S t a t s m i n i s t e r i G e h e i m e c o n s e i l l e t e f t e r H o l s t e i n . 2 *

1 9

EIGTVEDS HOSPITALSPLAN F oreløbig overdrog nu Frederik V sin dygtige og erfarne Generalbygmester, Nikolai Eigtved,1 at ud­ arbejde en Plan til et Hospital til 300 Patienter og en Beregning over, hvad det vilde komme til at koste. De Direktiver, Eigtved fik at gaa efter, var ikke mange. Han fik at vide, at der dertil skulde udlægges et i6ox 259 Al. stort rektangulært Stykke af den saakaldte „Mønster­ plads“ , den yderste mod Toldboden liggende Del afAma- lienborgkvarteret, strækkende sig mellem Bredgade og Amaliegade. Desuden modtog han en saakaldt Reparti­ tion, en Fortegnelse over, hvad Hospitalet skulde rumme; den lyder i al sin Enkelhed saaledes: „Repartition derer in einem Hospital einzurichtenden Logimenter und Appartiments.

i . N i k o l a j E i g t v e d ( 1 7 0 1 - 1 7 5 4 ) f . p a a S k j o l d n æ s h o l m . B o n d e s ø n . U d d a n ­

n e t s o m I n g e n i ø r i S a c h s e n . 1 7 3 6 t i l D a n m a r k . O b e r s t i I n g e n i ø r e r n e .

H o f b y g m e s t e r . D i r . f o r K u n s t a k a d e m i e t . B y g g e d e b l . m . a n d e t d e 4

P a l æ e r p a a A m a l i e n b o r g .

20

i - 1 6 differente Logimenter zu Logierung 300 Patienten: als 4 jede zu 30 Bettstellen thun......... 120 4 jede zu 21 — - 84 8 jede zu 12 — - 96 Summa 300 Bettstellen 2. Noch müssen folgende Abtheilungen und Apparti- ments im Hospital Gebäude sich befinden, als 2 Appartiments zu Logierung den Oeconom — - — des Priesters — - — des Unter Chirurgi — - — des Hospitals Schreibers — - — derer 2 Garnisonschirur­ giens — - — des Apothecker Gesellen — - — des Gärtners — - — zu den Obductionibus — - — zu der Hospitals Apo- thecke — - — zu einer grossen Küche — - — zum Laboratorio — - — zur Provision — - — zum Schlachter Wäre in Observantz zu nehmen 1) dass kein frische Wasser im Hospital manquire. 2) dass das Gebäude an einem solchen Orth möchte angelegt werden, wo die Unredlichkeiten [Unrein­ lichkeiten] einem Abfluss hätten.“

Denne Repartition (Fordeling eller Fortegnelse over Hospitalets forskellige Lokaliteter) tyder dog paa, at der

har været nogen lægelig Bistand ved Planlæggelsen (Buch- wald?). Resultatet af Eigtveds Overvejelser blev et „General- Plan-Grundrids“ , hvortil Tegningerne desværre er for­ svundet, men hvis Ydre genkendes i det nuværende Kunstindustri Museum, som til Trods for Reparation og indvendig Ombygning staar næsten uforandret, som da Eigtved byggede sit Hospital. Altsaa en 4-længet, lukket Hospitalsgaard med 2 Hovedbygninger, den ene mod Amaliegade bestemt for Kirken, den anden mod Bred­ gade, begge med kortere Sidelænger til Forbindelse med de to lange Sidefløje, der udelukkende var bestemt for Patienter. Kun de 4 store Pavilloner skriver sig ikke fra Eigtveds Haand. Her havde han i Gadelinierne tænkt sig at placere 8 Forbygninger; 4 Vaaningshuse, antagelig et paa hver Side af Indkørslerne fra Bredgade og Amaliegade, og 4 mindre Bygninger beregnet til Stalde, Vognremise, Slagtehus, Forraadshus og Laboratorium. Disse Forbygninger omtales i Reglen med en vis Ringe­ agt som uanselige og lidet pyntelige. Der er dog næppe Tvivl om, at Eigtved med sit sikre Blik for det skønne og harmoniske ikke har kunnet skæmme sit Værk med Forbygninger, der ikke passede i Stilen. Helt ringe var de heller ikke. Beboelseshusene var 31 Al. lange og for­ synet med Kældere „3 Al. over Horizonten“ , hvilket vel maa betyde, at Kælderlofterne var 3 Alen over Gade­ niveauet. Loftshøjden i Stueetagerne var 5 V 2 Alen, og Vinduerne var som de andre i Hospitalsgaarden dobbelte. De mindre Bygninger var 24 Alen lange, men kun 5 V 2 Alen (over Horizonten) høje og var ikke forsynet med Kældere. Tagene var af sortglacerede Tagsten. 22

Dette Generalgrundrids blev altsaa tillige med en Ge­ neralberegning af Udgifterne og en „Explication“ afHos­ pitalets Indretning overleveret Kongen den 10. Februar 1752 i følgende Indstilling, der fortjener at anføres in extenso, da den er et af de vigtigste Dokumenter i Hos­ pitalets Tilblivelseshistorie: „Aller-Durchlauchtigste Grosmächtigster Erb-König, Allergnädigster König und Herr. Euer Königl. Mayli allergnädigsten Befehl zur allerunter- thänigsten Folge, habe zu Erbauung eines Hospitals auf Amalienburg nach angebogenen General Plan Grund Riss und Facade Zeichnungen No. 1 und 2 mit Explica­ tion, die beygehende General Berechnung mit Über­ schlägen abgefasset, worin die Bau-Materialen nach ge­ genwärtigen Preys im Einkauf mit zollfreyer Einfuhr gleich andere gerichtet, und die Arbeitslohn in den er­ fordernden Professionen aufs genaueste moderiret sind, betragende insgesamt 95507 Rdl. 47 Sk. Die mir dazu eingehändigte Repartition bezeichnet mit Litr. A. wor- nach die Einrichtung dieser Hospital Gebäuden verlan­ get worden folget hirneben zurück; Also submittire im allertieftester Ehrfurcht zu Euer Königl. Mayli Aller­ höchsten Approbation, ermelte Bau-Kosten zu diesen anzulegenden Hospital Allergnädigst destiniret seyn mögen wornach meiner unvergreifliche Meinung nach in 3en Jahren der Bau wollenführet werden könte, und zwar würde zuerst worgenommen die beyden Seiten Flügeln bemerket auf dem General Plan mit Lit. a et b für 304 Patienten, damit selbe zuerst austrücknen, das 2 ’te und 3’te Jahr wären die Gebäuden nach der Königin Breit Strasse und der Amalienburger Strasse aufzuführen. Wie

2 3

nun auser diesen die inwendige Einrichtung der Kirchen in der Tischler, Schmiede und Mahler Arbeit zu bekos- ten auch die Aufstellung und Erde Verhöhung mit der Steinpflasterung des Platzes, Wasser Einleitung angehö- rige öhrter und der gleichen erforderlich ist, würde zu diesen Hospital completer imstandsetzung mit wonnöh- trene Eysernen Ofen die Bekosten abzuhalten seyn ehe ein solches Bezogen und zu dem Allermildest Destinir- ten gebruch zum Nutzen komen könte. Womit im aller- tieftester Dehmuth erstrebe Euer Königl. Mayli Allerunterthänigster treu pflichtschuldigster Knecht N. Eigtwedt.“ Tagstenene skulde være glacerede og leveres fraEckern- førde. Murstenene fra Flensborg og de udvendige Mure afpudses og forsynes med en „Couleur wie es allergnä­ digst genehmiget möchte“ . Murer-, Tømrer- og Snedkermestrene fik Tilhold om at holde godt Tilsyn med de leverede Materialer, at der ikke blev sløset med dem. „Explicationen“ , Forklaringen til Tegningerne, er be­ tydelig mere omfattende end den „Repartition“ , Eigtved havde modtaget. Den er imidlertid beregnet til 304 Patienter, nemlig: In den Seiten Gebäuden Litr. a. 8 Logimenter jedezu 8Bett-Stellen, macht 64 - b. 2 — - - 56 — — 1 1 2 - c. 2 — -- 64 — — 128 Sind zusammen 304 Patienten. 24 i

2

Im Haubt- und Neben Gebäuden nach der Königin Breit Strasse Litr. A. Einfahrt zum Garten — B. Zu den Obductionibus — G. Zum Hospital Schreiber — D. Die Treppe nach der 2 ’te Etage zu Logie der Oeconomi — E. 4 Speise Kammern, wowon 2 neben der Küche mit Keller angelegt werden — F. Zwey grosse Küchen — G. Zwey Speise Sähle — H. Garten Platz — I. Gröster Hof — K. 2 neben Höfe bey denen Küchen — L. Wachhaus [Waschhaus] auch zum Schlachten — M. Stall und Remise — N. Logementer zu denen Aufwärtern worunter die Keller zur Provision dienen 3 Im Haubt und Neben Gebäuden nach der Amalien- Strasse Litr. O. Kirche — P. Logementer für den Priester Q. Für dem Chirurgi und Gesellen — R. Apotheque mit Wohnungen — S. Laboratorium — T . Wohnungen für dem Gärtner unddergleichen — U. Behältnis für Küchen, Gewäsche im Winter — V. Grösser Hof-Platz vor der Kirche

25

Litr. X. Zwey Neben Hofe — Y. 4 Einfahrten — Z. Dreye Umgångep]

Copenhagen, den 2 1. May 175 1, N. Eigtwedt.

Det er ikke muligt at orientere sig fuldt ud efter denne Explication paa Grund af, at Tegningerne mangler. Man lægger bl. a. Mærke til, at der nu er afsat Plads til Apo­ tek og til Bolig for Apotekeren, men medens man har ment det nødvendigt at have Kirurger boende paa Hospi­ talet, er dette ikke Tilfældet med Lægerne. Kongens Resolution kom prisværdig hurtigt, den 10. Marts 1752. Efter at Planen allerunderdanigst af Hof­ marskal, Greve A. G. Moltke omstændeligt og speciali- ter var blevet forebragt og refereret Majestæten, appro­ berede han den i alle Enkeltheder, bevilgede den be­ gærede Fritagelse for forskellige Afgifter og tilsagde Hjælp af Mandskab fra Garnisonen til det grove Arbejde. Den anslaaede Sum blev bevilget at udbetales med 24000 Rdl. i 1752, 30000 Rdl. i 1753 og Resten i 1754. Eigt- ved skulde selv besørge Indkøbet af Tømmer og slutte nøjere og bindende Akkord med Haandværksmestrene paa den for Kongen fordelagtigste Maade. Arkitekt Martial Weber, der var beskæftiget ved Ho­ spitalets Ombygning til Museum, mener af visse Tegn i Murværket at kunne se, at Eigtved paa et vist Tids­ punkt af sine Overvejelser havde tænkt sig Sidefløjene fritliggende, og at dette ogsaa kan læses af Haandvær- kernes Tilbud. Senere skulde Eigtved have bestemt sig 26

om. Han skulde altsaa til en Begyndelse have tænkt sig et Slags Pavillonsystem, som første Gang var benyttet ved det i London i 1730 fuldendte St. Bartholomæus Hospital. Men da Sidefløjene skulde opføres først for at faa saa meget længere Tid til at tørres i, og derefter sættes i Forbindelse med Hovedbygningernes Sidelænger, er det maaske tvivlsomt, om Eigtved, der ikke havde været i England, har været saa moderne. T il et Pavillonsystem vilde Pladsen have været meget kneben. Planen var nøgtern og klar. Den indeholdt ikke me­ get nyt. At Patienterne ikke var klumpet sammen i Ka­ serner, som i Kvæsthuset, var ikke nyt. De regulære enetages Sygelænger fandtes f. Eks. i Hopital St. Louis i Paris, der skriver sig fra Begyndelsen af det 17. Aar- hundrede. De betegnede et stort Fremskridt fremfor Kasernebygningerne, da det var lettere for Patienterne at komme i fri Luft, og de forskellige Afdelinger var lettere at isolere fra hinanden. Men det var for Frederiks Hospitals Vedkommende en Kapitalfejl, at der ikke blev udgravet Kældere under dem. Imidlertid gav de Hospi­ talet et roligt og hyggeligt Præg. Hospitalets Form var jo næsten givet med Arealets Form og Størrelse, ligesom ogsaa de to Hovedbygningers Beliggenhed mod Gaderne. Det var derfor ganske na­ turligt, at den arkitektoniske Hovedvægt maatte lægges paa disse. Han hævede derfor deres Midterpartier op til de anselige toetages Afsnit, som skulde give Hospitalet Stil, dominere over de lave Sidefløje og fremhæve Ho­ spitalets kongelige Oprindelse. Han forsynede dem med de smukke Frontespicer med sindbilledlige Basrelieffer hugget af den bekendte Billedhugger Petzold, med Car- 27

toucher med de kongelige Navnetræk i Guld, og han gav derved den Del af Hospitalet, som vendte mod Yderverdenen, sit værdige og fornemme Præg. Dette fremhævedes yderligere ved de mindre Forbygninger, der dækkede over de mere beskedne enetages Fløje, men sikkert var anbragt saaledes, at Synet af Hovedbyg­ ningerne ikke generedes. Et Stakit af Jern udspændt mel­ lem Piller med Skjolde og Blomstervaser og med de endnu bevarede dobbelte Jerngitterporte skærmede Ho­ spitalet mod den travle Omverden uden at forhindre den i at beundre det kongelige Mesterværk.

28

HOSPITALSGRUNDEN

D en Grund, der af Frederik V blev udset til Frederiks Hospital, var den nordre Del af et Areal, der strakte sig fra St. Annaplads helt ud til Toldbodvej, der henlaa som en brolagt, men ret øde Vej, og fra Bredgade (Nor- gesgade) til Toldbodgade. I 174S var Amaliegade endnu ikke afsat, og Fredericiagade gik kun til Bredgade. Dette Areal havde en sørgelig Historie. Oprindelig en opfyldt, fra Stranden erobret Grund, paa hvis mod Byen vendende Del Frederik IIFs Dronning, Sofie Amalie, havde faaet anlagt en Have i fransk Stil til Erstatning for Dronningens Have, der laa uden for Vesterport, men var blevet ødelagt af Svenskerne. I den nye Have op­ førte Dronningen et pragtfuldt Lystslot, som imidlertid blev ganske ødelagt ved den bekendte sørgelige Teater­ brand, der opstod i det til Slottet knyttede Operahus, i 1689. Slottet blev ikke genopført, men en Del af Haven blev bevaret som den saakaldte Amalienborghave, me­ dens Resten blev udlagt som Mønstringsplads for Kø­ benhavns Garnison. Terrænet, der var meget sumpet, blev planeret, der blev paakørt Fyld, og det hele omgivet af en 30-40 Alen bred Kanal. 29

Efter den store Brand i København i 1728 blev der atter kørt Fyld ud paa Pladsen fra Brandtomterne, idet den endnu paa mange Steder var „moradsig“ . Dette var altsaa Fyld af god Beskaffenhed; men da man begyndte at opfylde Kanalerne for at give Plads for det nye Ama­ lienborg Kvarter i Oktober 1749, benyttede Folk i Kø­ benhavn sig heraf til at skaffe sig af med al Slags Skarn, som Byen havde Overflod af, altsaa Fyld af daarlig Be­ skaffenhed. Opfyldningen var endt allerede Aaret efter. Bredgade, hvis højre Side kom til at ligge paa Kanalens Plads, blev gjort færdig, og paa den modsatte Side af Arealet blev nu Amaliegade ført igennem fra St. Anna- plads over Amalienborg Plads til Toldbodvej. Det af Eigtved herover udarbejdede Kort af 1749 viser nogle efter Eigtveds Død 1754 foretagne Forandringer af Hospitalsplanen, som maa være tilføjet senere. Det bærer en forklarende Paaskrift affattet paa Dansk, Fransk og Tysk. Den danske lyder saaledes: A. C. E. F. Grund-Tegning af nye Friederichs Quar- teer. A. B. Dronningens Breed-Gade. B. C. Norges Gade. G. D. Amaliæ-Gade. E. F. Plads imod havet, hvor tilforn har værit Tømmer-Handlings pladser. H. Havet J. Toldbod Huusene. K. Dronningens Twer-Gade. L. Academi Gade. C. E. Wey til Toldboden.

3 1

................ ...... . ........

.1

i

!■'■” i

. ' .' •:

■’ •. ' :

* \

1 . <•*?

L __

____ 1

.foJMåbtti i&t¿' r.m SÍW,

. •&£

p à p à \ 1 i V

....... -::.... r :

ArtM il.. , // fitmihrfi fiJLt. Il- MuS

■*S f â f c s ç â

3

-— • " ' j '-»$

p x n \ \ I V V. r V’."T ’v V;V'T V ZZTT ti-.. V... 4 -. 1 . { *

........... ............. . • -, V, -- ---- •■ ~w,v |vxv> ^

4 - 1-1 t Í V .V .Í 1

*”Z 1 " 1 ^"V""

V“^

r t i x h t :

• * *• i i t * -— Jr,

W" " ;

.. . *}«,

% á ,

,*♦ í,w-,.

Kort overAmahjçvarterei jy^g_ Vilh. LofíL e XXXIX.

No. i. Det nye Friederichs Hospital. aa. Quadrat-Bygningen, hvor Patienter ere indlogerede. b. Oeconomi-Waanings-Huus, hvor og Hospitalets Badstue er. c. Apothequet og Apothequerens Waa- nings-Huus. d. Wadsker-Huus, hvor og er indrettet til Lintoys og Sengeklæders Forvaring. e. Hospitals Inspecteurens Waanings-Huus med widere. No. 2 og 3. Tvende nyelig anlagde Botaniske Haver. No. 4. Bygning i Haven, hvor Botaniske Lec- tioner gives.

5. Det Moltkeske Palais. 6. det Levetzauske Palais. 7. det Brockdorffske Palais. 8. detSchackske Palais. 9. Nye Friederichs Kirche. 10. Dehns Palais.

1 1 . Bernstorfs Palais. 12. Berkentins Palais.

Denne betydningsfulde Begivenhed, at Danmark fik sit første egentlige Hospital, omtales kun kort i Datidens Presse. Københavns Postrytter skriver den 10. 4. 1752 herom: „Med det første skal Grunden lægges til et stort og anseeligt General-Hospital, hvilket vores Allernaa digste Monark haver besluttet at lade bygge paa den saakaldte Amalienborg Plads. Man forsikrer, at Hans Kongelige Majestæt, hvis Casse altid staar aaben, saa

3 4

snart hans Underdaners Velfærd og Lindring det ud­ fordrer, haver destineret 500 000 Rdl. til bemeldte Byg­ ning, som skal blive i en Firkandt; man haver allerede begyndt at opkaste en Grav omkring den Plads, hvorpaa Bygningen skal staa; 2 af dens forreste Deele skal være 250 Alen lange og 2 andre noget mindre“ . Det var al den Omtale, Redaktøren spenderede herpaa, og det var tilmed højst ukorrekt. Der herskede Travlhed herude i Kvarteret. De 4 Pa­ læer paa Amalienborg var under Opførelse, de 2 fuld- endtes i 1752, de andre først i 1760. Gennem Frederiks- gade saa man mellem de 2 nyopførte Bernstorfske og Dehnske Palæer over mod Byggevirvaret, hvor Marmor­ kirken begyndte at rejse sig, men længere ude mod Told­ bodvej var Terrænet endnu saa godt som ubebygget. Arealet, der var bestemt for Hospitalet, laa endnu no­ genlunde frit. En stor ubebygget Grund lige overfor paa den anden Side af Bredgade blev tillagt Hospitalet som Køkkenhave; ud mod Toldbodvej blev der anlagt bota­ niske Haver til Brug for de medicinske Studenter. Og- saa ind mod Byen var der endnu en ret bred ubebygget Grund, men man kunde jo nok forudse, at det ikke vilde vare længe, før Bebyggelsen vilde rykke Hospitalet nærmere ind paa Livet. Hele Kvarteret havde dog med sine brede, regelmæssige Gader, anselige Huse og for­ nemme Palæer et anderledes frit og sundt Udseende end den indre By. Kunde der saaledes ikke gøres væsentlige Indvendin­ ger mod Beliggenheden, var dette langt fra Tilfældet med Grundens Beskaffenhed. Den Del, paa hvilken selve Hospitalsbygningerne skulde placeres, den egent­

35

lige „Mønsterplads“ , havde vel i Aarenes Løb sat sig godt, gennemtrampet som den var af Soldaterstøvlerne, men det hele var dog opfyldt Grund med blød Bund, og hvor Kanalerne havde været, var Grunden simpelt­ hen slet.1 En tilsyneladende solid Skorpe over en højst upaalidelig Undergrund. Grundvandet stod højt, og Terrænets ringe Højde over Vandfladen bevirkede, at det ikke kunde afvandes tilstrækkeligt. Da man ikke kendte til at drænere, eller isolere mod Fugtighed fra Grunden, havde man ikke andre Midler at gribe til end Rendestene og Grøfter, medens man i Kældrene an­ bragte Sumpe, hvorfra man pumpede Vandet ud i Ren­ destene. Da Kanalerne i sin Tid blev opfyldt, anlagde man her Rendestenene, firkantede i Tværsnit, i hvilke Slammet let satte sig fast, og førte disse ud til en aaben Grøft, en Fortsættelse af en Rendesten, der fra N y­ boderkvarteret gik gennem Fredericiagade til dennes endnu ikke fuldførte Forlængelse, den saakaldte Blanco- gade, og derfra til Havnen. Men der var daarligt Fald paa hele Systemet, Vandet stagnerede, flød over og gik ved stærke Regnskyl ned i Kældrene, som man maatte beskytte ved at sætte Rammer om Nedgangene og Vin­ duerne. Grøften selv beskrives som stinkende og fyldt med Urenlighed. I disse Forhold har man set Aarsagen til den Fugtighed, som Hospitalet gennem hele sin

i . V e d e n i 1 8 8 0 f o r e t a g e t U n d e r s ø g e l s e f a n d t m a n d o g , a t G r u n d e n i

H o s p i t a l s g a a r d e n s a m t N o r d o g S y d f o r d e n n e v a r a f g o d B e s k a f f e n h e d ,

m e n e n 3 0 - 4 0 A l . b r e d S t r i m m e l l a n g s B r e d g a d e o g e n k e l t e S t e d e r v e d

A m a l i e g a d e m a a t t e n æ r m e s t b e t e g n e s s o m G a d e s k a r n . G r u n d e n v a r

b l e v e t m e r e t ø r ; m e n d e r v a r o g s a a l ø b e t m e g e t V a n d i S t r a n d e n s i d e n 1752.

3 6

Livstid om end i aftagende Grad kom til at lide under, og som i høj Grad vanskeliggjorde Opførelsen. Eigtved var en erfaren Mand og kendt med Forholdene i dette Kvarter, men en nøjere Undersøgelse af Jordbundsfor­ holdene fandt ikke Sted. Havde Pladsen kunnet taale Evolutioner med Kanoner og Artilleri, maatte den vel ogsaa kunne bære nogle lave Hospitalsbygninger. Hur­ tigt maa det dog være blevet ham klart, at der vilde komme Besværligheder, men Beslutningen var taget, der var ikke andet at gøre end at tage fat og saa se at arrangere sig med de Ulemper, der maatte vise sig.

37

BYGGEARBE JDET

T il Opførelsen havde Eigtved altsaa beiegnet sig 3 Aar. I Juni 1752 tog man fat først paa de 2 lange Sygelænger og lidt senere — eller maaske samtidig paa Fundamenteringen af Hovedbygningen mod Ama- liegade, hvor Kirken skulde staa, og Grundstenen ned- lægges under Alteret. Her maatte man pilottere, da Un­ dergrunden var saa blød, men iøvrigt fundamenterede man paa „Schlingenwerck“ i Udgravningerne under dag­ ligt Vande. Dette bestod af 3 Stk. 1 1 X 1 1 " tykke Bjæl­ ker, der blev lagt Side om Side paa langs, og hen over dem blev der lagt „Strøer“ af samme Dimensioner, 1 Strø for hver 2V2 Alen. Det hele blev belastet med og holdt nede af store Kampesten, og herpaa murede man saa. Dette Fundament var for saa vidt solidt, 2 Alen bredt i enetages Bygningerne, 2V2 Alen i de andre, men da det laa et Par Alen over fast Bund, blev Grundlaget dog lidt upaalideligt, hvad man senere kom til at sande; men foreløbig gik det. Grundstensnedlæggehen fandt Sted Mandag den 29. Juli 1752 om Eftermiddagen. Den fejredes med stor Højtidelighed og med Udfol-

SB

Grundstenen, aabnet.

Cartouchen med Kongens Navnetræk.

ZOendiFånshofL&n, t i l l2>ctOfentliSrjGx

BOM¥§IPViBlilCAE C€€.AEæøTJ§ ErøMENilMlS mCA'flAE IPWS PATMHÆPATER nUDERICVS QVINTVS REAIMM ETMffi §©ULEMMnronrv ET svns svMimiBys sm .m G M ® a m rn m m w m ir iM X m M D C C L M