DetKongeligeVaisenhuus__1881

78

ning a f Kongen , idet lian ved Aagaards Død 1790 b lev udnævnt til Medlem a f Directionen og T ilfo r­ ordnet i M issionscollegiet, saaledes at han tillige beholdt Inspectenrembedet, og ved K g l. Rescript a f 21de Mai s. A. i sin Egenskab a f Vaisenhusets Inspecteur beskikkedes til at være Værge for Vai- senhuusbørnene, „baade de udgaaede og herværende, saalænge dem ingen anden a f Øvrigheden er be­ skikket.“ Herved styrkedes hans S tilling saa meget, at Økonomen fandt det klogest gjentagne Gange, deels personlig og deels ved Andre, at bede ham om Forladelse; men da Wadum var nforsonlig og afviste hans „K ryb e rie r“ og „kjerlingvorne“ Bønner, blussede Fjendskabet op paany. I denne Kamp forsaae Wadum sig , da han d. 7de J u li 1792 under Maaltidet indkaldte Økonomen paa Spisestuen og i Børnenes Nærværelse erklærede nogle S ild for at være fordærvede. Denne Adfærd stred mod en a f Directionen gjentagne Gange og senest 1788 udstedt R eso lu tion , og da Schow til denne indsendte en K lage tilligemed de paaankede Sild, indgav Wadum en allerunderdanigst Ansøgning om Entledigelse, der d. 30te Nov. i Naade blev ham tilstaaet med 600 Rd . aarlig Pension, hvorefter Jacob Gude, for­ henværende Secretair i det Aaret i Forveien op­ hævede Generalkirkeinspectionscollegium , der, som omtalt, havde Værelser i Vaisenhuset, blev beskikket til Inspecteur og Secretair. Men heller ikke nu skulde Wadum faae Fred. Gude, der indviede sin Embedstiltrædelse med Ju v e - nals O rd : nil dictu foedum visuque haec limina tan­ gat, in tra quae puer est, — maxima debetur puero reverentia (intet stygt Ord eller S yn maa røre denne Dørtærskel, indenfor hvilken Børnene bo, — den