DetKongeligeVaisenhuus__1881

116

i Skolen efterhaanden skulde indgaae og omdannes til Yaisepladser. Samme A a r blev Skolen udvidet til 3 Classer, hvorfor den store Brengeclasse paa 1ste Sal til Gaarden blev afdeelt med et Bræde- skillerum, der kunde tages ned. 1820 blev et Barn, hvis Foræ ldre levede, men vare separerede, foreløbig understøttet a f Charitéskolens Fond, men maatte ikke optages i Stiftelsen, førend en a f Forældrene var død. 1822 opgaves An tallet at være 64Y a isen - børn, foruden 16, der nøde 24 Rd. til Skoleløn. I hvor høi Grad man vidste at lempe Fundatsen efter Omstændighederne, fremgik, da der 1823 gaves en Figu ran t (ved det K g l. Theater), der sad med en stor Børneflok i smaa K aar, Tilladelse til at lade en Ba tte r gaae i Vaisenliusets Skole og erholde aarlig 24 Rd. a f Charitéskolens F on d ; og da Budet Kolbe døde 1825, toges hans Bø ttre fra Moderen og an­ bragtes som Vaiser hos Pleieforældre. P aa samme Maade foreslog B irecteu r Etatsraad Hammerich 1828 en Enkes B a rn til Y aise, og naar Stemann modsatte sig dette Forslag, skete det ikke for Prin- cipets Skyld , men fordi andre Børn paa L isten vare mere trængende. Y ed denne ufundatsmæssige Op­ tagelse a f Børn som Y a ise r b liver det forklarligt, at man gjentagne Gange udtalte sig for Berettigelsen til at kunne udvise en Yaise, Noget, hvorved S tif­ telsen for Ø ieblikket nærer Betænkelighed. Mere fundatsmæssigt var det, naar der 18 3 1 efter indgi­ ven Ansøgning bevilgedes 20 Rd. aarlig til et for­ ældreløst Huusmandsbarn i Mehrn ved Præstø. Benne B e v illing fremkaldte et nyt Andragende fra Præstø Amt om Understøttelse til 2 Børn, og der b lev i den Anledning samme A a r truffet Bestem ­ melse om Understøttelse til 4 Brenge og 4 P iger i