DetKongeligeTeater

at danne de fornødne Subjecter til Nationalscenen« den drama­ tiske Skole paa Hofteatret med Mich. Rosing som ledende Lærer. Den virkede til 1816 , men fik aldrig særlig Betydning. Endnu medens den eksisterede, greb det kgl. Teater til en saa usædvanlig Udvej som at avertere i Aviserne efter Skuespillere. Det var i 1811 , og man søgte, hedder det i Annoncen, fuldt fær­ dige Kunstnere til »ædle Fædreroller« og til Helteroller, en Tenorist og en første Sangerinde. Avertissementet er blevet be­ rømt især fordi det var det, der gav Dr. Ryge, Stadsfysikus i F lens­ borg, Ideen til at melde sig som Skuespiller ved Teatret — til hvis mest fremtrædende Kunstnere han hurtigt efter kom til at høre. Paany var det saaledes Tilfældet, der kom til at raade — og det samme indtraf lidt senere, da en anden af de store, Christen Nie- mann Rosenkilde, kom ind ved Teatret. Han var Lærer og Kantor i Aarhus, hvor den senere Kong Christian den Ottende saa ham optræde i en dramatisk Forening og derefter skaffede ham ind paa Nationalscenen. Med Oplæringen af de unge var det gennem det meste af det nittende Aarhundrede saa som saa. Der var nok Elever ved Tea­ tret, af og til i hvert Fald, men nogen regelmæssig Undervisning fik de ikke; for det meste læste de hos en af de mest fremtrædende Skuespillere, og nogle af disse ansattes ogsaa af Teatret som »Elev-Instrukteurer«. Den sidste Indehaver af dette Hverv, Ad. Rosenkilde, døde i 1882 , og Aaret efter udgik fra Teatrets yngste Initiativet til Grundlæggelse af en egentlig Elevskole. Tanken havde fra første Færd Chefens, Kammerherre Fallesens, Sympati, men paa Grund af de politisk urolige Forhold, der vanskeliggjorde Opnaaelsen af de nødvendige Bevillinger, varede det nogle Aar, før den traadte ud i Livet; først i 1886 kunde den begynde sin Virksomhed. Allerede otte Aar senere ophævedes den dramatiske Elevskole, ligeledes af politiske Grunde; den var, som Følge af den Maade, hvorpaa Bevillingerne til den var tilvejebragt, blevet et af de alvorlige Stridens Æbler, ligesom de blaa Gendarmer, der ogsaa faldt ved det store politiske Forlig i 1894 . Men Elev-Undervis­ ningen ved Teatret førtes videre under indskrænkede og mere stilfærdige Former, indtil der i 1930 , under Adam Poulsens korte

175