DetKongeligeTeater

denne voksen. Da han i 1834 havde trukket sig tilbage, var det ikke nemt at finde en egnet Efterfølger, og der fulgte et ejendom­ meligt Interregnum, i hvilket Teatret paa Skift lod de tre Koncert­ mestre J. F. Bredal, P. Funck og J. F. Frølich varetage Kapel­ mester-Forretningerne. Ved en Reform i 1840 afskaffedes Elev­ institutionen, idet Eleverne blev egentlige Kapelmusikere; samtidig fik Teatret og Kapellet fælles Chef, hvilket de siden har haft. Først i 1842 blev Posten som Kapelmester endeligt besat, med en indkaldt tysk Musiker, Frantz Glaeser; han kunde se tilbage paa en fortjenstfuld Virksomhed i Tyskland og Østrig og havde bl. a. assisteret Beethoven ved Indstuderingen af dennes Ouverture »Die Weihe des Hauses«. Han kom med rige Erfaringer ude fra, tilførte Kapellet nyt Liv og hævede dets kunstneriske Standard yderligere, ligesom han gennemførte forskellige Omorganisationer af Orkestrets interne Forhold. I Glaesers Tid indtraf Teatrets og Kapellets Overgang fra Kon­ gens til Statens Bestyrelse, ved den demokratiske Forfatnings Ind­ førelse. Nogle af den ny Tids Repræsentanter udsøgte sig ved den Lejlighed Kapellet som Offer for et ikke ufarligt Angreb, idet de, som det er sket saa mange Gange siden, slog paa de alt for store Udgifter. De stillede Forslag om, at en Musikdirektør som Leder af Musikken ved Teatret skulde have en bestemt, aarlig Sum til Raadighed og af den lønne saa mange eller saa faa Musikere, som Forholdene nu tillod. Da fik Kapellet i den nye Teaterdirektør, J. L. Heiberg, en varm og forstaaende Forsvarer. I en Indstilling skrev han følgende, som med usvækket Kraft har Gyldighed den Dag i Dag: »Kunstens Højhed bestaar i Aristokrati. Er Kunstens Udøvere paa deres Gebet ikke Aristokrater blandt deres samtidige, saa er der ingen Kunst til, men kun Haandværkere. Den musikal­ ske Kunst er i Særdeleshed den fortryllende Kunst. Det kongelige Kapel har hos os stedse været at betragte som Instrumental- musikens Højskole, og at der er en saadan, er af Vigtighed. Det er klart, at dette paalægger os eri særlig Forpligtelse til at passe paa dette Gode.« Fra Glaeser gled Anførerstaven paany over til en dansk Musiker, S. H. Paulli. Forinden havde en af dansk Musiks store, Niels W. Gade, nogle Maaneder i 1862 beklædt Posten; han havde baade i Det kongeligeTeater 8 113