DetKongeligeTeater

længe han ledede Kapellet, gik alt i det store og hele som det skulde, selv om det af og til kunde knibe at opretholde den kunst­ neriske Standard paa Grund af den megen Hoftjeneste. Anderledes kom det derimod til at se ud, da hans Efterfølger, Israel Gottlieb Wernicke, i 1781 tog Styret. Han stammede fra Bergen, og hans Ansættelse var det første Forsøg paa at erstatte de indkaldte Kapelmestre med en indfødt Musiker. Wernicke var baade en udmærket Klaverspiller — Kla­ veret indtog, som det senere skal ses, en dominerende Stilling ved hin Tids Operaopførelser — og en lærd Teoretiker, men Hvervet som Teaterkapelmester egnede han sig absolut ikke til, hvortil kom, at han hverken kunde eller vilde følge med i den stærke Udvikling, der netop i disse Aar skete paa den instrumentale Musiks Omraade. Resultatet udeblev da heller ikke: Kapellets kunstneriske Formaaen og dets Ydeevne sakkede hurtigt og sikkert agterud, og tilsidst var det saaledes, at selv ikke-musikkyndige kunde høre, at der var noget i Vejen. Om det saa var den ingen­ lunde musikalske Kronprins Frederik, skal han have udtalt, at han syntes, »Violinerne peb forskrækkeligt« og — dog nok noget overdrevent — at man hellere maatte undvære et Kapel end have et, der var i den Forfatning. Resultatet blev imidlertid, at man i 1785 besluttede at indkalde en udenlandsk Musiker, der dels kunde reorganisere Kapellet, dels skabe Begyndelsen til en dansk Opera; den sidste Foranstaltning skulde tage Sigte paa at tilføre Reper­ toiret en Fornyelse, der kunde fremkalde øget Interesse om Teatret. Valget faldt paa Dresdner-Komponisten Johann Gottlieb Nau- mann, der havde et stort Navn som Musiker, og som faa Aar i Forvejen med Held havde gennemført en tilsvarende Reform paa det stockholmske Teater. Man vilde helst have engageret ham som fast Kapelmester ved det danske Teater, men noget saadant øn­ skede han dog ikke at indlade sig paa. Derimod erklærede han sig rede til for et halvt Aar at komme til København, reorganisere Kapellet og sætte den ønskede Opera op. Ved Midsommertid 1785 var Naumann i den danske Hovedstad, og han gik efter at have hørt Kapellet ved Hofkoncerter og andre Lejligheder, straks i Gang med sin Opgave. Blidt for han ikke frem, saalidt som han gjorde det, da han nyordnede det svenske Kapel; i det danske var

107