DetKongeligeTeater_1852-59

I I

havde været saa rige, hørte op, og jeg , om je g nu ikke længer kunde gjøre Theatret nogen directe Gravn, dog mindst af A lt vilde gjøre det Skad e; men je g tilstaaer og, at je g da var saa træt og forpint a f tre A ars anstrengende Theaterliv med dets Rigdom paa Gjenvordigheder og Kampe, j e§ foretrak at drage mine Tanker saameget som muligt helt ud a f Theatersphæren, — og desuden: Overskous Sk rift var ved den Tone og Tendens, der gik igjennem det, saa lidet skikket til at vække Agtelse for ham og skade mit gode Navn og R ygte, at je g gjerne fremdeles kunde lade hans Angreb staa uænsede hen, som je g allerede havde gjort det et helt Aar. En stor U lyst til midt under andre omfattende Embeds­ forretninger at vende tilbage i Erindringen til de over- standne Møisommeligheder og Fataliteter afholdt mig i mange A ar fra at befatte mig med Theaterhistorien 1852 — 59 , uden at je g dog opgav Tanken herom, da je g fra flere Sider var tilskyndet til og havde lovet mig selv og Andre ikke at lade Overskous Frem stilling i hint S k rift staa uimodsagt som et historisk K ildeskrift. — I 1873 fremkom Overskous Theaterhistorie efter 1849 , affattet væsentligt i samme Aand som hans ovennævnte Sk rift a f 1858 . Overfor denne udførligere Fremstilling, der optraadte med et Anstrøg a f historisk Paalidelighed, voxede mine Forpligtelser mod Andre som mod mig selv til at rense Historien for det meget Urigtige, der klæbede ved Overskous Referater og Betragtninger. Ligesom je g troede at skylde dette til den Minister, Hall, under hvem je g havde arbejdet, og hvis Bestræbelser for Theatrets V el ogsaa i høj Grad vare miskjendte i Overskous Fremstilling, saaledes maatte