DetKongeligeTeater_1852-59

68

HØEDTS VIRKSOMHED.

V e d h v e r n y R o lle , h v o r i H ø e d t o p tr a a d te , r o d ­ f æ s te d e s h a n m e re o g m e re i P u b lic u m s G u n s t, o g a f la g d e u im o d s ig e lig e V id n e s b y r d om s in s to re B e ­ g a v e ls e som S k u e s p ille r . O v e rsk o u s O m ta le a f H ø e d ts P r æ s t a t io n e r e r m ed A lt d e t, a t h a n i k k e k a n n æ g t e h am R o s , d o g i d e t H e le k jø lig o g la n g t f r a s v a r e n d e t i l d e n D om , som P u b lic u m o g d e b e t y d e lig s t e B la d e f æ ld e d e om h a m ; o g j e g m a a s ig e , a t j e g h a r G ru n d t il a t tro , a t O v e rs k o u , d e r, som e n h v e r K u n s tn e r - n a tu r , i k k e k u n d e u n d g a a e a t b e g e is t r e s fo r d e t G o d e o g S a n d e i K u n s te n , v ir k e lig v u r d e r e d e H ø e d t la n g t h ø ie r e e n d h a n s U d t a le ls e r g iv e A n le d n in g t il a t a n ­ t a g e ; m e n h e r i T h e a t e r h is to r ie n e r O v e rsk o u s O p g a v e s a t i a t h æ v e H e ib e r g o g r e t f æ r d ig g jø r e h a n s A d m in i- s t a t io n ; — fo r d e tt e Ø iem e d m a a t te d a H ø e d t t r y k k e s n e d , s a a v id t d e t p a a n o g e n M a a d e k u n d e g a a a n 1). T) Det skal vel ikke være Betingelse fo r at erkjen 4 es som en stor og betydende Skuespiller, at Vedkommende er fuldendt i en hvilkensomhelst Retning a f dramatisk Fremstilling, og hvor er den anerkjendte store Kunstner, hos hvem der ikke hist og her findes Noget, der kan betegnes som Mangel eller Feil? Forsaavidt Overskou har villet anlægge Fuldendthedens Maalestok paa Høedt, er der heller ingen T vivl om, at der kunde findes Mangler; i Henseende til den ydre Apparition kunde der stundom mangle ham noget a f det Herredømme over Legemet, som, hvor en systematisk Uddannelse i denne Retning fra den tidlige Ungdom savnes, kun vil opnaaes ved lang Routine; og om Høedt hverken va r blottet for Romantik eller Begeistring, saa va r der dog den Romantik, som ikke laa for ham, og som han ikke formaaede at give Troværdighedens Præg; —men naar Overskou siger (S. 122) a t hans Talent va r meget omfattende, at hans Udførelse af Hamlet va r et virkelig Kunstvæ rk, (S. 160 ) at han som Destournelles i „Slottet i Poiton“ udmærkede sig ved sin fortræ ffelige fint og slaaende nuancerede Di etion, (S. 162 ) at hans Procurator i „En Valgdag“ va r en i Et og A lt