DetKongeligeTeater_1852-59

2 8

VALGET AF HELBERG.

Imidlertid er det ganske vist, at der kos det store Publicnm saavelsom hos dets Førere Journa­ listerne har hersket, og vel endnu hersker den An­ skuelse, at Theaterdirecteuren fortrinsvins skal søgos blaudt Æthetikere, men ogsaa Cultusministre, som have havt den Opgave at forsyne Theatret med Di­ recteur eller Chef, have formentlig været ledede af lignende Opfattelse '), og naar de have søgt anden­ steds hen, har det vistnok i Reglen havt andre Grunde, navnlig den, at en Æsthetiker, som kunde ansees an­ tagelig, ikke har været at finde. For en historisk Bedømmelse kan det saaledes efter min Anskuelse vel ansees tvivlsomt, om Madvig ikke snarest begik et Misgreb, da han i 1849 valgte Heiberg til Theaterdirecteur og navnlig stillede ham som Enedirecteur, og det saameget mere, som The­ atret netop da bragtes ind under Bevillingsmyndig­ heden og fik sit aarlig bestemte Tilskud af Staten, hvormed det skulde komme ud af det, idet Theatret nemlig herved maatte siges til en vis Grad at være ført ind paa Entreprisen, hvorved der nu mer end tidligere stilledes Krav til Directeurens administra­ tive Dygtighed. Andre Betænkeligheder burde maaske ogsaa have afholdt Madvig derfra. Overskou selv nævner som en Betænkelighed ved at vælge Heiberg, at han tidligere ofte havde gjort haarde Angreb paa Modstandere, men synes kun at

') Jeg erindrer saaledes, at Monrad engang lod sig forlyde nied, at han mente Christian IVinther med Føie kunde vælges til Theaterdirecteur.