DetKongeligeTeater_1852-59

Æ S T H E T IK E R E N SOM D IR EC TEU R . 25 Enten vil han tro at skulle tage sig af Alt uden at kunne overkomme det og vil dog se skjævt til, at nogen Anden skulde udøve en Myndighed, der til­ hører ham som Directeur, og som han da vil synes selv at miste — thi det er for de Fleste, der ere nye i administrativ Virksomhed, vanskeligt at sætte sig ind i, at de just ikke have Myndigheden for til enhver Tid at skulle gjøre Brug af den og idelig at pukke paa den, men nærmest for at have den i Baghaanden, hvor man ellers ingen Veie kan komme; — eller og- saa vil han tro at kunne indskrænke sig til, hvad der egentlig ligger for ham som Æsthetiker; han vil befatte sig med at vælge Stykker af det ældre Re­ pertoire, fremskaffe, censurere, antage eller forkaste nye Arbeider, besætte Rollerne, maaske tilse Indstu­ deringen, men trøstig lade Andre drage Omsorg for hvad Andet der falder ind under Directeurens Func- tioner; — men i dette Tilfælde vil han, selv afseet fra, at han ikke vil have Greb paa at vælge de Mænd, han skulde overdrage den hele egentlige Ad­ ministration og heller ikke være istand til at control­ lere dem, i Virkeligheden med det Samme have op­ hørt at være Directeur. At skaffe Repertoire, at be­ sætte Rollerne er Forberedelser til Theatrets Drift, men ikke selve Driften; denne beroer paa en Uende­ lighed af daglige Afgj ørelser i Stort og Smaat, uden hvilke Forberedelserne blive til Intet, saa at tilsidst ogsaa Repertoiret beroer herpaa, og giver Directeuren alt dette glatvæk i Hænderne paa Andre, saa vil det blive disse, paa hvem det udelukkende vil bero, hvad der skal komme ud af Theatrets Virksomheu, det vil være disse, der i Virkeligheden have indtaget Di­ recteurens Plads — og han vil snart faae at føle, at Alle holde sig til disse Andre og ignorere Direc-