DetKongeligeTeater_1852-59

3 3 5

L y ste n til a t tæ n k e p aa a t v irk e no g et gjenn em g rib end e i denne R etn in g . H e rtil kom , a t den tid lig ere D irecteu r, d er n a tu rlig e n v a r næ rm e st h e n v iist til a t d rag e Om sorg fo r T h e a tre ts a rtistisk e A nliggender, og derv ed upaatvivlelig ogsaa k u n d e liave fu ld t op a t g jø re, ik k e selv le t vilde k unn e in d v irk e p aa den h er b e rø rte D etail, om han end h avde O pmæ rksom heden h en v en d t p aa M ang lern e, a t den d avæ ren d e SceD einstructeur ik k e i nogen frem træ d e n d e G-rad in te re ssere d e sig fo r O rden, R een ligh ed og Sm agfuldhed i Scenens U d sty relse, og endelig — h v ad d er vel m aa b e ­ teg n es som H ovedm anglen — a t den M an d , hvem d et ifølge h an s S tilling netop p aalaae a t føre uafladeligt p e r­ son lig t T ilsy n m ed A l t , hvad d er h enhø rte til T h e atre ts M ateriel, at sørge fo r A nskaffelse a f d e t M anglende og E rsta tn in g a f d et U brugelige, nem lig O econom i-Inspecteuren, i allerhøieste G rad h avde fo rsøm t sit Em bede, saa a t han, efter h v ad d er alm indelig p aastaaes, endog i en lang A ar- ræ k k e ik k e havde b e tra a d t T h e a tre ts T errito rium og v a r u k je n d t af en sto r D eel a f P erso n alet. M edens T ilstand en nu er saaledes, a t In te t k an anskaffes til T h e a tre t uden O econom i-Inspicientens V idende, a t han selv person lig ind- k jø b e r A lt, hv o rtil d er ik k e fo rd res specielle K u nd sk ab er, som k u n an d re Em b ed sm æ nd k unn e have (s. s. E a rv e r til M alersalene), a t han kan og m aa paasee ik k e blo t, a t A lt k jøbes saa go d t og b illig t som m uligt, men ogsaa at det K jø b te rig tig m odtages, b ev ares og vedligeholdes paa b edste M aade, v a r T ilstan d en derimod i d et V æ sentlige dengang denne, at E n h v e r i sin S phæ re efte r egen L y s t og Til- bøielighed k jø b te eller b estilte til T h e a tret hvad d er b e ­ høvedes, uden i Ø jeb lik k et a t b ekym re sig sto rt om S p ar­ somm elighed eller senere om d et A nskaffedes Skjæ bne. E fte ra t je g v a r bleven fo rtro lig m ed Forholdene, m aatte je g ansee d e t fo r d et fø rste og v ig tig ste S k rid t til at til- v eiebringe en b ed re T ilstan d at erhverve til det daglige T ilsyn m ed T h e a tre ts Oeconomi en M and, der med Iv e r og L y s t v ild e tag e sig af d ette hø jst besvæ rlige, træ tten d e