DetKongeligeTeater_1852-59

HEIBERGS AFSKEDSBEGJÆRING.

202

tilskrive Hr. Etatsraaden, og som De, under en senere mundtlig Samtale yttrede, at De snarest muligt vilde tilstille mig, kan je g ikke undlade at bringe Hr. Etats­ raaden den ommeldte Begjærings Indsendelse i be­ hagelig Erindring, idet je g meget maa ønske at mod­ tage samme i de første Dage, hvorpaa je g maa lægge saa meget større Vægt, som den i min ovennævnte Skrivelse omtalte pecuniaire Ordning, som Hr. Etats­ raaden bekjendt, beroer paa en Overeenskomst med Finantsministeren, og der om kort Tid vil foregaae en Omordning af Pensionsvæsenets Bestyrelse, der vilde gjøre en ny Forhandling om Sagen med en anden Minister nødvendig, saafremt det ovennævnte Forhold ikke kan være ordnet forinden.“ Den næste Dag (25. April) indsendte Heiberg sin Begjæring om at entlediges*) og udtalte sig tillige om sin eventuelle S tilling som Censor. Heibergs Andragende er saalydende: „Det vil være i Deres Excellences behagelige Erindring, at jeg i Slutningen af afvigte Aar, i en *) Ligesom Heiberg selv søgte om Entledigelse fra Udgangen af den indeværende Saison, saaledes gik Ministeriets Indstilling ogsaa ud berpaa, hvilket ifølge Forholdets Natur ogsaa var det eneste Rimelige og Fornuftige. Der­ som Saisonen, som under almindelige Forhold, havde sluttet den 31. Mai, vilde Heiberg være afgaaet denne Dag; da Saisonen nu paa Grund af extraordinaire Forhold varede til 21. Juni, maatte hans Directeur-Virksomhed nu afsluttes med denne Dag, og deri kunde intet Paafaldende findes. Saisonen har intet at gjøre med Kalendermaaneden; og det var kun en aldeles nødvendig og naturlig Consequens af Forholdene, at Heiberg fratraadte med Saisonens Ophør, uden at deri kunde eller skulde ligge nogen Krænkelse af Heiberg; naar Overskou derfor i sine Bemærkninger Side 325—6 vil give det Udseende heraf, savner Saadant enhver Grund.