DetKongeligeTeater_1852-59

HEIBERGS AFGANG. 199 Allerede denne Betragtning og end mere den hele Tilstand maatte le t give ogsaa Udenforstaaende en Fornemmelse af, at det stundede mod Heibergs Af­ gang; at der saaledes snart i Publicum dannede sig en Forudfølelse heraf, synes mig, at ikke engang Overskou kunde have rimelig Grund til at undre sig over. Commissionens Forslag havde været tilstillede Heiberg til Betænkning, nu fremkom der — formentlig allerede kort efter Nytaar 1856 — Ønske om, at Udste­ delsen af samme stilledes i Bero samtidig med, at Heiberg i en Samtale med Hall antydede, at han tænkte at trække sig tilbage. Saasnart Heiberg saaledes havde ladet sig forstaa med Ønske om Afgang, var det Hall i høj Grad magt- paaliggende at lægge for Dagen, at han vidste at skjelne mellem Theaterdirecteuren, som han ikke kunde ønske at beholde, og Digteren J . L. Heiberg, hvem han som Alle beundrede og højagtede, som Nationen kunde føle sig stolt af, og som den skyldte Hæder og Paaskjønnelse, Der aabnede sig saaledes ad Forhandlingens Vei en Mulighed til at ordne Sagen med Lempe, uden noget Brud, paa en saadan Maade, at Heiberg selv maatte kunne føle sig tilfredsstillet, og at Fru Heiberg — hvad Hall selvfølgelig maatte lægge den største Vægt paa — heller ikke af noget Brud med Heiberg skulde føle sig bortstødt fra den Scene, hvor hun mere end nogen Anden var uerstattelig, men at begge, baade Heiberg og Frue, fremdeles kunde føle sig knyttede til den Institution, der skyldte dem saa meget, og for hvilken de ogsaa fremdeles vilde kunne være af stor Betydning.