DetKongeligeTeater_1852-59

THEATERCOMMISSION,

182

et humant Hensyn til Kunstens og Kunstnernes b illige Krav, altid sætte sin Y illie igjennem. — Et blot Personskifte, som vel nok allerede dengang kunde staa for Hall som noget hensigtsmæssigt, vilde ikke egentlig raade Bod paa disse Misligheder, saalænge det System, hvorefter Heiberg havde styret, frem­ deles ved Theaterlovenes Bestaaen vedblev at bestaa som det, hvorefter der kunde om end ikke altid skulde styres. Tanken henlededes altsaa naturligen paa at søge selve Lovene for Theatertjenesten saa- ledes ændrede, at slige Conflioter, som de, man havde seet Exempler paa, kunde finde en i Sandhed human og billig Afgjørelse uden paa den ene Side at skade Directeurens Myndighed og paa den anden Side at offfe den kunstneriske Frihed paa Despotismens Alter — og endelig uden at Ministeriet derved skulde drages ind i det daglige Theaterlivs Kjevlerier. Saadanne Betragtninger maatte da naturligen bestyrke den Tanke, Hall somMinister strax havde fattet, og hvilken han, som foran bemærket, allerede under Forhandlingerne i Folkethinget om Theaterloven d. 17de Januar 1855 havde udtalt sig for, nemlig at foranledige en Devision og en tidssvarende Udvikling af de gjældende reglementariske Bestemmelser for Theater­ tj enesten; og nærmest i dette Øiemed anordnede Ministeriet i Mai 1855 Nedsættelse af en Commission, der dog tillige fik Compentence til at befatte sig med andre Bestemmelser, vedrørende Theaterforholdene. Naar Ministeriet valgte Hauch til Commissionens Formand, da var det vistnok ikke, fordi Hall ventede i ham at finde nogen særlig qvalificeret Leder af en Slags parlamentarisk Forsamling, eller en særlig forretningsdygtig Mand; Hall havde vistnok snarere for Øie at give Commissionnen et vist R elief ved