DetKongeligeTeater_1852-59

WIEHES AFGANG. 159 ikke meddeles ham før efter den indeværende Saisons Udgang, og selvfølgelig uden Pension.“ „Under disse Forhold maa jeg antage, at den ovennævnte Gratiiication, som var bevilget Hr. Wiehe, nu maa falde bort, og udbeder mig i denne Hen­ seende Ministeriets behagelige Resolution, idet jeg tillader mig at bringe i Erindring, at det er til 1ste Mai, at Gratificationens første maanedlige Beløb skulde udbetales.“ Om Heiberg ikke undsaa sig ved at gjøre et Forslag som Skrivelsens Slutning indeholder, og som man vist i andre Forhold vilde linde upassende, saa fandt Ministeriet dog at maatte betragte Sagen ander­ ledes, som dets følgende Svar af 30. April viser: „Med Hensyn til at Hr. Etatsraaden, ved under 28de dennes at tilstille Ministeriet en allerunderdanigst Ansøgning fra Kongelig Skuespiller Wiehe om Ent- ledigelse, har bemærket, at De herefter maa antage, at den Gratiiication, der ved Ministeriets Skrivelse af 25de dennes var bevilget Skuespiller Wiehe, fra 1ste næste Maaned at regne, nu maatte falde bort, skulde Ministeriet tjenstligst melde, at medens der vistnok ikke vilde have været Anledning til at bevilge ham den omhandlede Gratification, saafremt et saadant Skridt fra hans Side, som ovenantydet, havde været at vente, linder Ministeriet dog ikke tilstrækkelig Grund til nu at tilbagekalde Dets desangaaende af­ givne Resolution, efterat samme er Skuespiller Wiehe communiceret, saa meget mindre som det paagjældende Beløb under Forudsætning af Hr. Wiehes Afgang meget snart vil kunne blive disponibelt paany.“

Made with