DetKongeligeTeater_1852-59

CONFLICTEN MED W IEHE.

1 4 0

ikke tør. Havde je g ladet Sagen beroe hermed, vilde jeg neppe kunnet tage den energiske Forholdsregel, at suspendere ham, og maatte derfor lade det komme an paa de følgende factiske Conseqventser, forudsat at han ikke gik i sig selv, henholdt sig til sin første E rk læ ring og fald t tilføie. Han tik altsaa det i N i. 3 indeholdte Paalæg, idet je g troede, at den Mulet, hvormed han truedes, vilde afskrække ham, ligesom denne Frem gangsm aade, hvorved der indrømmedes ham T id og Ledighed til ny Overveielse, var mildere, end om jeg strax var skredet til de strengeste F o r­ holdsregler. A f samme Grund b lev Forsøget gjentaget Dagen efter, da det første Gang var m islykket, A lt i Henhold til hans første E rk læ ring , som je g maatte antage, at han tilsidst dog vilde give Gyldighed. J e g kan saaledes ikke indsee Andet, end at der i An ­ sættelsen a f de tvende P røver aldeles ikke er skeet nogen Overilelse fra min Side, men at tvertimod hans Suspension først derved er bleven tilstrækkelig moti­ veret, ligesom det ogsaa er et Faetum, at Ingen i det hele store Personale har beklaget sig derover, men A lle, da de indsaae Betydn ingen deraf, fandt det i sin Orden, at disse P røver fo rsøg te s, kun med Und­ tagelse a f Hr. W iehe, som troede at skylde sin Y en en Demonstration paa Subordinationens Bekostning. Nr. 4 er kun en Beretning om, hvad der passerede ved den første Prøve. Naar det deri hedder, at Skue­ spiller Schneider udeblev, saa maa bemærkes, at Hr. Schneider ingen Skyld har heri, da Udeblivelsen v ar foranlediget ved en Uagtsomhed i Theaterbudets T ilsigelse.“ — — — — — — — — — — — — „Forsaavid t som de oprørske Hoveder, der enten erholde eller forlange deres A fsk ed , have den Plan i