DetKongeligeTeater_1852-59

CONELICTEN MED HØEDT.

1 3 1

i saa Henseende, navnlig naar disse have deres Grund i F rygten for at overtage nye F o lie r, for hvilke de ikke føle sig skikkede, saa er det dog en Selvfølge, at Saadant ikke kan føre til nogen R e t for en Skue­ spiller til vilkaarligt efter eget Tykke at nægte Op­ fyldelsen af, hvad der a f Directeuren paalægges ham.“ „Skjønd t nu Høedts Vægring ved at udføre Ham­ iets Rolle- og indfinde sig til Prøverne paa S tykket i sig selv maa erkjendes at være en Forseelse a f den Beskaffenhed, at den qvalificerer sig til en alvorlig Straf, og skjøndt denne S tra f maatte blive saa meget alvorligere, som han ved sin fortsatte Vægring har modsat sig ikk e alene et ham a f hans nærmeste Fo re­ satte, men ogsaa et ham a f Ministeriet givet Paalæg, kunde Ministeriet dog for sit Vedkommende ikke til­ lægge hans Forseelse den Betydn ing, at Det i og for sig skulde ansee Høedts Afsked igelse a f Theatrets Tjeneste paa Grund heraf nødvendig. Men da Høedt, efter at han a f Ministeriet er bleven opfordret til at fremføre , hvad der maatte kunne tjene til Undskyld­ ning for hans Frem gangsm aade, har afgivet en E r ­ klæring, som den ovenanførte, hvorefter man maatte befrygte G jentagelse a f samme Opsætsighed, som han har udviist i det her omhandlede specielle Tilfælde, kan Ministeriet ikke Andet end ansee Theaterdirec- teurens EVrmening om, at Høedt ikke længer kan for­ blive i Tjeneste ved Theatret for begrundet i F o r­ holdets Natur, og, ihvorvel Ministeriet maa ansee det for meget bek lageligt, at Theatret efter en saa kort Tjenestetid skulde tabe en talentfuld og lovende Skue­ spiller, maa M inisteriet dog fra sit Standpunkt ansee Opretholdelsen a f Theaterdirecteurens Autoritet lige- overfor Personalet for en saa væsentlig Betingelse for Theatrets V irksomhed, at det i Henhold til hvad 9 *