DetKongeligeTeater_1852-59

IV

Ved denne Opsættelse har je g havt een Fordel, den, ,at jo længere je g kom hort fra den Periode, her handles om, desto bedre blev je g istand til at se Begivenhederne fra hin Tid nhildet a f personlig Interesse, upaavirket a f Stemning for eller imod; — paa den anden Side staaer je g nu overfor den Mislighed, at saa mange a f de Personer, hvis Fæ rd je g maa omtale og belyse, forlængst ere døde; og skjøndt je g har stræbt at undgaa haarde og skarpe Udtalelser om Afdøde, har dette maaske ikke altid kunnet undgaaes, hvor disses Fæ rd, naar den skulde omtales og belyses, ofte gav saa stor Opfordring dertil. — Men ligesom je g i nærværende Skrift mere har haft for Øie at fremstille til Historiens Dom end selv at dømme, om je g end ikke har troet at maatte afholde mig fra enhver Dom, saaledes har je g overalt stræbt at anvende en saa nøieseende K ritik af min egen Frem stilling, at je g tør haabe aldrig at have anført Andet, end hvad der kan bestaa for Sandhedens strengeste Ford ring; og hvor je g ikke har følt mig fuld­ kommen sikker paa Rigtigheden a f factiske Meddelelser, har je g enten udtrykkelig anført dette, eller helt forbigaaet dem, — hvilken sidste Fremgangsmaade je g iøvrigt ofte har maattet anvende a f den Grund, at det vilde blevet et altfor kolossalt Arbeide og altfor trættende for Læserne, om je g vilde søgt at imødegaa enhver Urigtighed i hvad Overskous Theaterhistorie for 1852 — 59 indeholder, saa at je g maatte foretrække at lade E t og Andet staa uimodsagt, som je g kunde anse for historisk uvæsentligt, ligesom je g a f samme Hensyn har troet at burde tilbageholde en større Del officielle A ctstykker, der skjønnedes at være a f mindre almindelig In teresse; — man vil maaske finde, at det, der her meddeles, er vidtløftigt nok endda.