DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

79 dér tillige havde alt Lintøjet i Forvaring og sørgede for dets Vedligeholdelse. De første Opsynskoner var Budets Kone, Madam Bobart, og Skrædderens Kone, der først var gift med v. der Hude, Opfostringshusets første Skrædder, og efter hans Død giftede sig med Horn, der var Skrædder paa Stiftelsen i mangfoldige Aar. Desuden var der ogsaa en Sygestuekone, saa der i alt var en halv Snes Koner, der naturligvis ikke altid levede i den mest idylliske Fred og heller ikke altid var det heldigste Selskab for Børnene. De fik at begynde med 1 Bd. om Ugen i Løn og Kostpenge, og naar de havde tjent der en Del Aar, kunde de gøre sig Haab om en Plads i Vartov. Men ofte viste de sig straks ganske uskikkede til Tjenesten, saa Direktionen paa Forstanderens Forslag maatte afskedige dem. Saaledes gik det Apolone Stockers, „som ej alene var forsømmelig i at holde Drengene rene, men des­ uden er forfalden til saadan Drukkenskab, at hun ikke udi nogen Maade kan være Drengene til nogen Nytte“ . Om en anden Kone skriver Forstanderen, at hun har frasagt sig Tjenesten, hvad han ikke er ked af, „som hun ikke er en Elsker af Rolighed med hendes Medtjenere, ej heller oppasser Drengenes Renlighed til Gavns, er af en bitter Gemyts Art og hengiven til immer Skjælden og Banden, som et ondt Ex- empel for de herværende Børn“ . Meget uheldig var Opfostringshuset med sin første Portner og „Husvarter“ eller Gaardskarl, der blandt andre Pligter efter Reglementet havde den at slukke Lyset paa Sovestuerne om Aftenen og Klokken 10 at gaa om paa alle Værksteder og Værelser, hvor der havde været Ild eller Lys den Dag, hvad han var ganske uskikket til, da han blev forledt til at drikke af sin Kone, der selv var meget drikfældig. De var flere Gange bleven truet med Afsked, uden at det hjalp. Men en Dag var det saa galt, at Konen, der tillige tjente som Til­ synskone, var ude af Stand til at forrette sin Gerning. Da hun skulde kæmme Drengene, gav hun sig til at slaa dem, skældte Opsynskonerne ud og huggede Kammen saa haardt i Hovederne paa Børnene, at Blodet flød, hvorfor de klagede til Forstanderen, der foreslog, at hun blev afskediget og fjærnet fra Manden. Direktionen nøjedes med at give hende

Made with