DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

74 sig i Fadene formodentlig tænke ved sig selv som hin Discipel: Hvad er dog dette iblandt saa mange? og tillige erindre sig det gamle Ordsprog: Proximus egomet mihi. I hvilken Be­ tragtning vi Informatorer (sandt at sige) tage i Betænkning at straffe dem derfor og formene, at vi med Taalniodighed faa lade dem gjøre sig til Gode af Maden, saavidt den kan strække. Det er ogsaa uheldigt for Spisemesterinden. Thi da vi ikke kan være i Kjøkkenet eller paa Trappen, er Følgen, at i ondt Vejr og Kulde snige Drengene sig bort, saa hun ej kan faa Maden opbaaren. Andre Tider stimle alt for mange sammen om hende og hendes Fruentimmer og volde Uro og Fortræd“ . Derfor foreslaar de, at Maden skal bæres op i en stor Beholder, hvorfra Fadene kan blive fyldt. Med den første Spisemester vilde det slet ikke gaa. For­ standeren klager over, at lian er „meget utaalelig og ubesindig ; thi hans hele Væsen ligesom deriverer fra Drukkenskab, og naar den Tid ikke er, da af en forrykt Hjærne, saa er det betænkeligt at lade de herværende Børns Føde af 01 og Mad ankomme paa ham“ . Han fik derfor sin Afsked, og der blev sluttet Kontrakt med en tysk Strømpefabrikant, Pickhard, der tidligere havde været Fabrikør paa Tugt- og Arbejdshuset i Gliickstadt. Han skriver til Bernstorff, at hans Strømpefabrik ikke vil gaa, „ligesom Deres Excellence ved, at næsten ingen Fabrikker vil gaa af Mangel paa Afsætning“ . Trods denne tvivlsomme Adkomst, blev han dog antaget, skønt han var meget forgældet, hvoraf der snart viste sig uheldige Følger, selv om det gik bedre med Bespisningen end i den forriges Tid. Og da han døde, fortsatte hans Enke, saa længe hun levede. Da den ny Spisemester blev ansat, skete der den Forandring, at medens den forrige selv havde maattet sørge for Spiseinventarium og Bordduge, anskaffes der nu for Op­ fostringshusets Regning Fade, Tallerkener og Skaale af Kron- tin, samt Duge og Bordknive, hvorimod der ikke brugtes Gaffer. Ogsaa om Drengenes Klæder hedder det i Reglementet, at de skal være „ordinaire og grove“ . Allerede først paa Aaret 1754 kunde man paa Københavns Gader se 2 Drenge i den Dragt, der senere blev kendt af alle og snart gav Drengene