DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

47 ogsaa, at Kollekt ører gik Fallit og Direktionen maatte føre langvarige Processer, der flere Gange endte med Tab, skønt Kongen havde bevilliget „Beneficium paupertatis“ for Op- fostringshusets og Lotteriernes Sager. Der indløb stadig F ore­ spørgsler om, hvorledes der skulde forholdes med tabte L od ­ sedler. Skønt Gevinster, der faldt paa dem, egentlig tilkom Lotteriet, bestemtes der, at „for Lotteriets Kredits Skyld“ skulde Gevinsterne underhaanden betales 6 Maaneder efter sidste Trækning, naar vedkommende gik ind paa at holde Lotteriet fri for al Krav og Skade. Da der i Skien døde en Kollektør, og det var vanskeligt at faa hans Gæld til Lotteriet dækket, ansøgte Direktionen Kongen om, at Lotteripengene efterdags maatte have „samme Prioritet og Præ ference“ som kongelige Fordringer, hvilket blev bevilliget. Skønt Collin vist var en meget dygtig Forretningsmand, og han senere ofte bliver rosende omtalt for sine store F o r­ tjenester af Lotteriernes heldige Fremgang, foranledigede de ovenfor skildrede Vanskeligheder af og til temmelig skarpe Rivninger mellem ham og Direktionen. Da det i 1760 viste sig, at der var Lotterirestancer paa over 10000 Rd., bebrejdede Direktionen ham dette, fordi han „med eftertrykkelige Ordres og Resolutioner er bleven forsynet og ikke har efterlevet samme. Desaarsage skal han engang for alle blive erindret, det han i Fremtiden ej efterlader at holde sig Direktionens Befalinger i alle Maader paa det nøjagtigste efterrettelig, og og at han dernæst skulde blive paamindet, enten at oprette det, som hidindtil forsømt er, eller og at staa til Ansvar for Pengene, saasom det ej kan forsvares, under hvad Prætext det end være maatte, at lade adskillige Kollektører hensidde hele og halve A a r med Pengene til deres egen Handel og Commerce at bruge, hvorved det ene Lotteris Indtægt løber ind i et andet, og intet andet kan være at vente end T ab .“ Denne Tvist jævnedes dog hurtig, idet Collin lovede at holde sig nøje til de givne Ordrer, og kort efter opnaaede han, at hans Broder Vinhandler Collin fik en Kollektion. Men da der stadig kom K lage over den mislige Maade, hvorpaa uden­ bys Kollektører omgikkes med Lotteriets Penge, resolveredes, at for Fremtiden skulde Collin indgive Ansøgninger om K o l-