DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

4 2

7. L O T T E R I E T . Den vigtigste a f alle de kgl. Benaadninger var uden Sammenligning Retten til „20 efter hinanden følgende Gene­ rale Lotterier, om muligt er eet General Lotteri aarlig, udi saa mange Classer eller smaa Lotterier fordeelt, som a f D i- rection for best eragtes og tjenligst befindes til at naa den intenderede Fremgang,“ som det hedder i Fundatsens 5. Post. D et var heraf Opfostringshuset skulde leve, det var ved disse Lotterier, det skulde bestaa, og ved dem skulde det samle sig et Grundfond, der var tilstrækkeligt for dets Eksistens ogsaa i kommende T ider, naar det ikke havde Privilegiet længere. Med dette Lotteri begynder det nu eksisterende Klasselotteri, der i over 100 A a r har været drevet af Staten, men som er skabt a f Opfostringshuset og i hele denne Periode er en D el a f Stiftelsen, der vælger dets Embedsmænd og leder dets Drift. D erfor er Lotteriets ældste H istorie en D el af Opfostringshusets, der vilde have faaet et ganske andet F orløb , om ikke et Magtsprog pludselig havde frataget Stif­ telsen dens gode Ret, der flere Gange var stadfæstet med Kongens Underskrift. Derom vil der imidlertid blive fortalt senere. H er endnu kun saa meget, at til Lotteriet knytter sig baade nogle af de lyseste og de allermørkeste Punkter i Opfostringshusets Tilværelse. V ilde dette Lotteri nu lykkes! D era f afhang egentlig Stiftelsens F rem tid; Staten havde i Lotteriprivilegier et be­ kvemt Middel til uden Bekostning at støtte Foretagender eller Personer; men det blev rigtignok disses egen Sag at faa noget ud af Privilegiet, hvilket langt fra altid lykkedes. Saaledes gik det Ja cob Severin i Aalborg, som ved den Oktroy, som i A aret 1734 var oprettet med ham om Grønlands Besejling, havde faaet L øfte paa et perpetueret Lotteri. D et vilde imid­ lertid slet ikke gaa for ham, fordi der var andre Lotterier i Gang. Saaledes havde Børnehuset faaet Privilegium paa nogle faa Lotterier, der nærmest var en Fortsættelse af det Privi­ legium, Krigshospitalet havde haft en D el A a r mod at svare en vis A fg ift til det fattiges Væsen, der allerede nogle A a r forinden havde faaet R et til et perpetueret Lotteri. Den Gang havde Fa.ttigvæsenet jo ingen faste Indtægter, men maatte