DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

371 mester Larsens Tid. Endnu kunde tilføjes, at i et af hans sidste Embedsaar blev der forhandlet med Indenrigsministeriet i Anledning af, at Magistraten havde indrømmet Elvius et personligt Tillæg, hvilket Ministeriet skulde stadfæste. Men mere betydningsfuldt end alt dette var det, at H. N. H a n s e n , der blev Borgmester i 1 8 7 2 , fik Stiftelsen under sin Bestyrelse. Han havde nemlig ikke blot Interesse for denne Stiftelse, det havde vel de fleste af de Mænd, der havde faaet med den at gøre; men han havde Forstaaelsen af, hvad det var, der endnu manglede, nemlig et nyt Hjem for Stiftelsen. Der er fortalt, hvorledes den var gaaet frem i de senere Aar, hvorledes alle Forhold var bleven forbedret, og om den Lykke, at den omsider igen havde opnaaet at blive fri og selvstændig; men hvis alle disse ny og gode Kræfter, der havde virket, skulde faa fuldkommen Bugt med meget gammelt,' der helst burde glemmes, saa maatte Opfostrings­ huset flyttes, det maatte bort fra Krinkelkrogene, fra de gamle brøstfældige Bygninger, hvor „Mimmerne“, det er Lemmerne i Holmens Arbejdshus, havde været Børnenes nærmeste Naboer, bort fra Murene, der gjorde Horisonten snæver til alle Sider, bort fra de høje Skorstene og Fabrikkernes Larm — og ud, hvor der var Solskin, grønne Træer, Fuglesang og helst en Stump blaa Hav. Netop fordi Borgmester Hansen forstod det, maa han nævnes blandt denne Stiftelses største Velgørere; thi det var deraf, alt det andet kom. Det var ham ikke nok, at Forret­ ningsgangen var støt og rolig, og at hele det ydre Apparat var i Orden, dermed ansaa han ikke sin Opgave tor løst; han vilde trænge bagved dette, ind til det, som det kom an paa; han vilde ikke nøjes med en ulastelig Bestyrelse af den Stiftelse, der hørte hen under hans Omraade; men han vilde skabe lykkelige Forhold, hvorunder Børn kunde trives i alle Henseender; han vilde omplante dem, for at bruge et ofte benyttet Billede, der passer særlig godt her; thi i Kælderluft bliver Stænglerne blege og forvoksede, i Solskin og Muld bliver de kraftige, faste og sunde. Borgmester Hansen havde netop den Forstaaelse, som Opfostringshuset til ubodelig Skade havde maattet savne i 1 7 7 1 og mange Gange senere, selv hos 24*