DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

360

selv for dem, hvem Sagen allermest vedkom. Man kunde sammenligne Opfostringshuset med en Familie, der har kendt bedre Dage, men for hvem det nu uden egen Skyld er gaaet saaledes tilbage, at nogle fjerne, mere grovkornede Slægtninge, der blev hjulpen af deres finere Familie i Velmagtsdagene, har følt sig beføjet til, ikke at hjælpe den, hvis eneste Forseelse egentlig bestaar i, at den har været for flot og godtroende til at støtte dem, der bad derom, men til at holde den nede under et Tryk, som de grovkornede nok holder af at kalde Beskyttelse, men som for de finere Naturer er værre end det værste, hvad der i Beglen anses som meget utaknemmeligt af dem og som dumme Nykker, der ikke bør tages Hensyn til. En saadan Families Bestræbelser gaar kun ud paa at blive det trykkende Formynderskab kvit, saa den kan faa Lov at leve et uafhængigt Liv, selv om det bliver under knappe Kaar. Saaledes omtrent var det gaaet Opfostringshuset, og derfor betragter det den 1. Marts 1858 som en lykkelig Dag, da det begynder et nyt Afsnit af sit Liv, der nu leves roligt og uafhængigt, selv om der ikke er Velstand. Der skulde passes nøje paa for at faa Indtægterne, der ikke forøgedes, til at dække Udgifterne, der stadig havde Tilbøjelighed til at stige, eftersom det blev dyrere at leve, og Tidens Fordringer steg. Forstander Elvius var en sparsommelig Husfader, der ved sin udprægede Sans for Eegelmæssighed og Orden holdt saa godt Hus, at intet blev forsømt : Forplejningen var tilfreds­ stillende, og Beklædningen langt bedre end før, idet han, uden at Udgifterne forøgedes, fik det indrettet saaledes, at hver Dreng til enhver Tid havde tre Sæt T ø j; Undervisningen var betydelig forbedret, og han kan hvert Aar i sin Indberetning meddele, at der herskede en god Tone blandt Børnene. Saa­ ledes siger han i 1860: „Eleverne stræbe saavel hjemme som ude at vise sig fra en net og vakker Side, saa at de med Velvilje omtales og kjærlig imødekommes af dem, de komme i Forhold til. De fra Stiftelsen afgaaede Elever ere søgte . . . En munter og venlig Aand har derfor ogsaa i Aar vedlige­ holdt sig blandt Eleverne“ . I 1863 foretog Elvius med offentlig Understøttelse en Bejse for at besøge lignende Stiftelser i vore sydlige Nabo­