DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

336

11. F E S T L I G H E D E R O G G A V E R , Det er tidligere fortalt, at Stiftelsesdagen, den 29. Juni, for enhver Opfostringshusdreng var Aarets største, efter at man i 1777 havde begyndt at højtideligholde denne Dag, et Par Aar efter at Vajsenhuset for sit Vedkommende havde begyndt at fejre sin Stiftelsesdag. Lærerne skiftedes til at holde Talen, hvori Frederik V altid skulde mindes; men fra 1804, det Aar Sangundervisningen blev indført paa Opfostringshuset, begyndte Musikken at spille en betydelig Rolle ved denne Fest, og til Lejligheden forfattes der Vers, der efterhaanden udvikler sig til Kantatens Form, medens man inden den Tid havde nøjedes med at benytte Salmebogen. Denne Lejlighedsdigtning be­ gyndte meget beskedent, idet Student Klingberg, Stiftelsens første Sanglærer, i 1804 skrev en lille Salme, hvortil han selv satte Melodi, der blev udført firstemmig af Drengene. Næste Aar var Teksten til Kantaten taget af Baggesens „Lovsang“ og „Skabningens Halleluja“ med Musik af Schultz og Knutzen, der blev udført af 9 Musici. Det var i Reglen Forstanderen, som var meget musikalsk, der selv valgte og ordnede Musikken til Kantaten, og han formaaede Musikere fra Kapellet og Musikdilettanter til at udføre Musikken. I 1806 var der for første Gang trykt Kantate, der begyndte med nogle Strofer af „Skabningens Halleluja“ : „Jubler alle Kloders Myriader i Sphærers Harmoni!“ Flere Kantater er helt eller delvis skrevet af Lærer Møller, der senere blev Sognepræst til Brøndshøj. Til Stiftelsesfesten 1808 havde han skrevet et Digt, der ofte blev benyttet i følgende Aars Kantater, og hvis to første Vers lyder saaledes:

Y o r spæ de B a rn d o m s første T id I S o rg og K u m m e r svandt. N a ar M o rg e n so le n sm iled b lid , D e n os at græ de fand t. B le g H u n g e re n v e d L e je t stod,

T h i a k ! v i savned B rø d , D e t m atte Ø je s T a a re flo d Y a r Y id n e om v o r N ø d .