DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

324

dagens V æ rd ig h e d ogsaa in d i de B ø rn s F ø le ls e r, som paa den D a g ere hjem m e, v ed om F o rm id d a g e n at lade dem synge en S alm e, o pfordre dem til større S tilh e d og til at læ se i gode B ø g e r, som v i m aatte kun ne forskaffe dem . V i v ille n ø je paase S æ d elig h ed hos B ø rn e n e . A l L ø g n skal a lv o rlig straffes. A a b e n Tilstaaelse a f F o rb ry d e ls e n b rin g e r først atter B a rn e t fu ld kom m en t i det rette F o rh o ld til O p d rag e rn e. Æ rb ø d ig h e d fo r disse, frem fo r alt K jæ rlig h e d t il F o ræ ld re m aa in d p la n te s dem, F ø je lig h e d , V e n lig h e d , D elta g else og L y s t til at tjen e levendegjøres m ellem dem in d b yrd es. E n , ogsaa i det yd re, fri, u tv u n g e n , sm u k M a ad e at frem stille sig paa, ønske v i at tileg ne dem . D isse ere de fæ lles G ru n d sæ tn in g e r, som v i m ene b ø r lede vor V irk s o m h e d u n d e r T ils y n e t m ed B ø rn e n e , og som v i have anset det fo r rig tig t v e d denne L e jlig h e d at udtale. Eibe kunde naturligvis ikke bestride Tilsynet alene, nu han var bleven Forstander, og derfor blev det delt mellem ham og cand. Regoli, hvis smukke og rigtige Tanker nu skulde føres ud i Livet. Men allerede efter et Par Aars Forløb havde Regoli opgivet Ævred, „væsentlig fordi jeg ikke kan vinde Børnene for en efter min Mening mere aaben Opførsel, hvori de enkelte og bedre vare uafhængige af de mindre gode, og dette vel til Dels, fordi mit Sind ikke har den Lethed, der under den daglige Omgang, og naar de befinde dem i deres sluttede Forsamling, kan drage de fleste af Børnene til sig.“ Han kunde ikke skabe den Tone mellem Børnene, som han ønskede, og derfor bad han sig fritaget for Stillingen som Tilsynshavende, der derefter blev overdraget en anden af Lærerne, cand. theol. Lendrop, der ligesom Regoli var af­ holdt af Drengene og roses for sin elskelige Karakter. Det var ikke blot Tonen, der trængte til en Forbedring, ogsaa Renligheden lod stadig en Del tilbage at ønske, det var ikke sjælden hændet i de senere Aar, at Børnene havde gaaet med samme Skjorte og samme Par Strømper to Uger i Træk, fordi det hed sig, at der var saa lidt at skifte med, ja, for at spare paa Strømperne havde man ladet Drengene gaa barbenede i Sommermaanederne, naar de var hjemme paa Stiftelsen. Heri skete nu en Forandring, saavel som i andre Smaa- ting; men Direktionen havde videregaaende Planer, og da Spisemester Brus døde, opfordrede den Eibe til at fremkomme