DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

245 kom til et eller andet Haandværk; af de 295, der blev kon­ firmeret mellem 1781 og 90, blev der sat 245 i Lære ved et Haandværk og kun 50 ved Handel, Søfart og andre Nærings­ veje. Parykmagerprofessionen, hvorved flere Drenge havde fundet Beskæftigelse, er i denne Periode aabenbart ved at blive en hendøende Virksomhed; det var ikke sjældent, at Drengene forlod deres Mester, og de angav altid som Grund, at der ikke var noget ved Professionen. I Aaret 1789 var Seminariet paa Blaagaard bleven op­ rettet, og allerede 1791 fik en Dreng fra Opfostringshuset, Jens Chr. Purup, Tilladelse til at blive Elev der, da Infor­ matorerne holdt ham for bekvem til at blive Skoleholder, og han selv havde Lyst dertil. Den militære Skoledirektion, hvor­ under Seminariet stod, erklærede sig villig til at betale de 40 Rd. aarlig, som Opholdet kostede, saa at han ikke mere skulde falde Opfostringshuset til Byrde, og i den følgende Tid hændte det af og til, at en flink Dreng kom paa Seminarium, ligesom der ogsaa var en Del, der tog den dansk-juridiske Eksamen. Det var saaledes flere Gange Tilfældet med de Drenge, der blev udtaget til at hjælpe Forstanderen med hans Kontorarbejde. Da det næsten altid var Lotteridrenge, der ønskede at tage disse Eksaminer, kom deres Lotteripenge dem ret til gode, og de havde undertiden et saa stort Beløb, at de lielt kunde klare sig selv. Ellers blev Lotteridusørerne jo som Regel først udbetalt til Drengene i en højere Alder, ja undertiden blev de henad de 40 Aar, inden de fik dem; men det hørte ganske vist til Undtagelserne. En ung Skomager­ svend fik sine Penge udbetalt af en ganske mærkelig Grund. Da han var Lærling, havde han klaget over to Svende, der paa Grund af for haard Medfart imod ham kom til at betale en Bøde paa 8 Mk. Men da han nu blev udskreven som Svend paa Kroen, blev han skubbet og stødt fra alle Kanter og maatte til sidst flygte derfra, forfulgt af alle Svendene, saa han maatte redde sig ind i et Hus, og det var ikke muligt for ham at opholde sig her i Byen, hvorfor han fik sine Penge for at rejse et andet Sted hen. Ogsaa blandt Lærlingene var Tonen dengang ofte ube­ hagelig og raa, saa at Opfostringshuset endogsaa maatte fra