DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903
233 men da han avancerede for langsomt, foretrak han at blive Hører ved St. Petri Skole, hvorefter han fik en Jordlod paa Landet; men den slugte hele hans timelige Velfærd paa l 1/2 Aar, hvorfor han senere havde ernæret sig og sin Familie paa det kummerligste ved Information, og hvad der ellers kunde forefalde, særlig havde han tjent hos ansete Jødefamilier, fra hvem han godt kunde have skaffet Anbefalinger. Det var dog særlig Biskop Harbo og Gehejmeraad Guldberg, han havde forladt sig paa, men da de desværre ej mere var til for ham, trøster han sig til Magistratens Naade og Godhed. Det hjalp ham dog ikke noget; thi den foretrak en fhv. Kommander- sergent og Fourer Jacobsen, der havde tjent i 22 Aar, og som siden sin Afsked for 6 Aar siden havde haft „adskillige Poder under Information i Kristendom, Regning, Tysk og Dansk.“ Valget var vist ganske heldigt; i hvert Tilfælde tjente han ved Stiftelsen en lang Række Aar, medens de tidligere Pyntemestres Tjeneste havde været ganske kort, og han maa sikkert have haft et fredeligt Gemyt, en Fordring, der ogsaa blev stillet, naar der skulde fæstes ny Gaardskarl, fordi en saadan „bedst passer sig her blandt saa stor en Mængde Drenge, der til Dels ere ligesom vilde og hengivne til skade lige Foretagender og ryggesløse Gjærninger“ . Det var virkelig heller ikke altid helt uskyldige Løjer, de kunde finde paa. At undertiden en eller anden smuttede væk, naar Informatorerne førte dem til Kirke, hører ikke til de værste Ting. Saa var det straks værre, at 15 Drenge Natten mellem den 10. og 11. Decbr. 1783 listede sig ud af Porten, da Renovationsvognene var i Gaarden, og ned paa Kongens Nytorv, hvor de blev truffet hujende og skrigende af Informator Vederkinch, der meldte dem; men de slap med at blive straffet paa Børnevis til Advarsel for de andre Drenge. I det hele taget er det nu meget sjældent, at nogen maa ud- staa Skoleret, nogle faa Gange idømmes Straffen halv Skole ret, der bestod i, at 12 Drenge gav Synderen 10 Slag hver med Ris paa den bare Ryg. Efter 1785 kan denne Straf betragtes som helt afskaffet. Da tre Drenge i 1786 løb bort, men senere blev bragt tilbage af en Bonde i Brøndbyvester,
Made with FlippingBook