DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

231 storffs gamle Portner, Lars Arentzen, døcle. Ogsaa gamle Sko­ mager Lange forsvandt nu fra Skuepladsen. Han havde en aandssvag Datter, som Pyntemesteren, en forhenværende Under­ officer, var samvittighedsløs nok til at forføre, hvorfor han naturligvis straks blev fjernet, men ogsaa Lange maatte flytte bort, skønt han skrev et sønderrivende Brev til Magistraten, hvori han foreslaar, at den straffer hans „taabelige Datter“ , og lader ham og hans Kone i Fred; han har været ved Stif­ telsen i 26 Aar, og den „uforglemmelige Grev Bernstorff“ havde ansat ham paa Livstid. Det hændte ikke sjældent, at der var Rivninger mellem Informatorerne og Pyntemestrene, der havde Tilbøjelighed til at blive irritable, hvad deres Bestilling maaske medførte. Fastelavns Mandag 1784 blev det helt galt med Informator Olivarius og Pyntemester Cramer. Den Dag var det Skik, at en Del af de flinkeste Drenge kunde faa Tilladelse af Informatorerne til at gaa ud. Det var ogsaa sket denne Gang, og Pyntemesteren havde efter en hel Del Ophævelser udleveret deres Tøj. Senere paa Dagen kom der en Kone og bad om at faa sin Dreng med hjem, hvorfor Olivarius, der havde Tilsyn, sendte Drengen op til Pyntemesteren; men han nægtede rent ud at udlevere Tøjet, før Forstanderen, der just var ude, gav ham Ordre dertil. Konen lod sig dog ikke nøje med den Besked, men gik lige op til Konferensraad Hersleb, der sendte Bud tilbage, at Drengen skulde ud. Men Cramer vedblev at være grov og sagde, at han var alles Dreng, skønt Olivarius advarede ham i følgende Skrivelse: „ M in gocle C ra m e r v ild e je g h e rve d i al K jæ rlig h e d advare ikke at vise n o g en G ro v h e d im o d m ig, saa frem t han ik k e v il have sig selv at takke fo r al d en d era f flyden d e U le jlig h e d . S k jø n t det har behaget ham at sige, at je g h aver in te t at befale, m en skulde k u n passe m in Skole, saa befaler je g d o g som tilsyn shaven de L æ re r og i H r. F o rs ta n ­ derens Fra væ relse, at ha n er saa g o d at u d levere K læ d e r til K r . 111 og til en hver and en D re n g , som je g m aatte finde fo r g o dt at give F o rlo v .“ Det endte med en alvorlig Formaning fra Magistraten og Løfte om Bod og Bedring. Da han døde et Par Aar efter, fremkom Olivarius med