DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

219 De fleste Børn blev anbragt hos Bønder, nogle hos Degne og Skoleboldere og enkelte hos Præster. Oberst Falkenskjold, Sæbygaard, skrev til Direktionen, at han ikke vilde kede den med at fortælle sin Historie, men han vil dog melde, at For­ synet havde skaffet ham Velstand ved hans Arbejde i Land­ bruget, hvorfor han har gjort det til sin fornemste Pligt efter yderste Formue at befordre sine Medmenneskers Lykke i denne Stand, og derfor priser han Begeringen, der har tilladt, at nogle af Drengene paa Opfostringshuset udsættes paa Lan­ det og maa dannes til Landbrug. Han tilbyder selv at tage 4 konfirmerede Drenge, 1 paa Skriverstuen, 1 ved Gartneriet og 2 ved Landbruget, desuden vil han anbringe en Del smaa Drenge hos Bønderne og tage sig af dem som en Fader. Hans Iver blev kun daarligt lønnet; thi de to konfirmerede Drenge, han fik ud paa Gaarden, opførte sig daarligt og blev ikke til noget. I 1797 spredtes saa 50 Drenge over forskel­ lige Egne af Sjælland, efter at Direktionen først havde faaet deres Forældres Samtykke til at udsætte dem. Et Par Aar senere gav Magistraten Kancelliet Meddelelse om, hvorledes det gik de udsatte Børn, og da deres Tal af forskellige Grunde var bleven lidt formindsket, blev der atter udsat 4; men der­ med hørte det op. Drengenes Antal blev formindsket, og der har aldrig siden paa een Gang været 200 Børn under Opfostringshusets Forsorg. Om Stiftelsens Pengevæsen i denne Periode er endnu kun at bemærke, at efter den store Ildebrand i 1795, ved hvilken en Del af dens Panter brændte, lod Magistraten Forstanderen skrive til alle Debitorerne med Anmodning om til Sikkerhed for dem og Stiftelsen at lade deres Gaarde tegne i den be­ gyndte Assurancegaranti, hvis Kontor var paa Hjørnet af Kochegade og Helliggejst Kirke, hvor Opfostringshuset selv, der var assureret for 28000 Rd., var bleven indtegnet. Me­ dens før Renterne af Stiftelsens Kapitaler var bleven ind­ betalt til Fattigvæsenets Hovedbogholderkontor, blev dette ophævet ved Reskript af 17. Marts 1784, da alle Stiftelser skulde liave deres eget Regnskab, og efter den Tid er det Forstanderen, til hvem Renterne betales. Et Par Aar senere blev det bestemt, at der hvert andet Aar skulde holdes Syns