DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

213 225 Drenge, der blev oplært, underholdt og klædt i Stiftelsen; thi mange forvekslede den med Opfostringsstiftelsen for nyfødte og forladte Børn. Dette skulde dog ikke hjælpe stort paa Pengesagerne; men Konferensraad Hersleb, hvem Stiftelsens Velfærd laa varmt paa Sinde, fremkom i 1787 efter Befaling af Regeringen med en Fremstilling af Stiftelsens Forhold, som han i den Anledning havde gennemgaaet nøje fra dens første Tid, og han kommer naturligvis akkurat til samme Resultat som Pontoppidan, hvis Udtalelser tidligere er anført. Han beklager, at Klædefabrikkerne blev ophævet, og siger, at man ikke siden har kunnet faa saa godt og billigt Livréklæde i København. To kgl. Reskripter af 12. Novbr. 1772 og 19. April 1775 befalede vel, at Fabrikken skulde fortsættes; „men dog er det forbleven som hidtil, skønt der fra denne Stiftelse er bleven udlært mange gode Fabriksvende, og Landet kunde vente fra denne Stiftelse at kunne opdrage Fabrikører, som hidtil har kostet saa mangfoldige Penge paa fremmede Fabri­ kører, der alene komme ind og fortære Landets Penge og leve paa Kongens Regning uden deraf at have nogen Fordel“ . Derefter gennemgaar han Pengevæsenet og kommer til det Resultat, at Stiftelsen ikke kan klare sig, men behøver i det ringeste 2000 Rd. om Aaret. „Om nu udi Stiftelsen“ , fortsætter han, „som var at ønske og ofte er forestillet efter Fundatzens første Indretning, igjen kunde blive anlagt en Fabrique, maatte Spinderiet fra Guldhuset, hvorved Børnene baade moraliter og physice blive fordærvede af de slette Folk, som fra Guld­ huset indsendes for at paase Spinderiet, desuden og for ringe for Arbejdet betales, ophøre, men derimod antages en kyndig Mester, som forstod sin Metier og kunde anføre Børnene i alle Dele til Fabrikvæsenet benhørende, som maatte bo i Stiftelsen og ingen Fabrique for egen Regning drive, ligesaa vilde og en Svend antages, som for det første kunde bestride Vævningen, indtil saa længe Opfostringshusets Drenge kom saa vidt, at de for Svende kunde arbejde, hvilket vilde have sin Nytte i disse Tider, da det falder vanskeligt at faa de confirmerede Børn anbragte ved Professioner, siden disse hele Fjerdingaar maa forblive i Stiftelsen af Mangel paa at faa