DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

209 Stiftelsens Gæld dækket, svarede Generalprokurøren, at da der ingen Udvej var til at skaffe Stifteiserne, som hørte under Plejeanstalten, de Kapitaler tilbage, som fra 1772 til 11. Juni 1781 var fortæret af deres Fonds, meget mindre at skaffe Opfostringshuset de Summer, som burde have været oplagt til Bedste for denne Stiftelse af dens Revenuer fra 1772— 1783, blev de 25000 Rd., som Kongen i 1774 havde givet Opfostringsliuset, ved Reskript af 17. Marts 1784 „perpetue- rende bestandig til samtlige Fattigvæsenets Stiftelser, saaledes at den Del, enhver Stiftelse aarlig skulde nyde af denne kongelige Gave, skulde være Æqvivalent for Renterne af de forødede Kapitaler“ . Generalprokurøren indsaa derfor ikke, at Magistraten havde haft nogen Anledning til at fordre Ka­ pitalerne, da den Sum, der blev udbetalt af Kongens Kasse, til Dels oversteg, hvad Renterne af de tabte Kapitaler beløb sig til. „Da Kapitalerne ere forødte, og ingensteds vides, hvor de skal tages fra, saa er Nødvendigheden den største Lov“ . Det er den sidste Bemærkning, der er afgørende, i hvert Tilfælde for Opfostringshusets Vedkommende. Thi 6000 Rd. kan nok kaldes passende Renter af de 120000 Rd., der var bleven betalt for at faa 10 Lotterier, og af de 31000 Rd., der var laant til Fattigvæsenet. Men Regnestykket kan rig­ tignok ogsaa stilles anderledes op, naar man tænker paa, at Stiftelsen ikke havde faaet de Lotterier, den havde betalt for, og at Laanet til Fattigvæsenet havde staaet rentefrit i 24 Aar. De tre Mænd, Magistraten overdrog det særlige Tilsyn med Opfostringshuset, var straks gaaet i Gang med at under­ søge Stiftelsens Pengeforhold og kom til det Resultat, at der var tabt 230,551 Rd. 22 Sk. Da det har sin Interesse at se, hvorledes de kom til dette Resultat, skal deres Beregning og den Skrivelse til Magistraten, der ledsager den, her anføres i sin Helhed: B la n d t de m ange S tiftelse r, som siden 1771 ere bestyrede a f Plejeanstalten og n u i F ø lg e k g l. R e s c rip t a f 4. A p r. li. a. overd rag et til høj- og velæ d le M a g istra te n , lia r næ ppe n o g en S tiftelse tab t m ere og næ ppe n o g en m ed saa tilstræ kke lig e In d tæ g ter allern aadigst væ ret beneficeret som O p fo strin g sh u set, h v o rfo r v i til O p lysn in g herom v il anføre saavel samm es o ng efæ lirlig e T a b som dets fundatsmæ ssige In d - Det kgl. Opfostringshus. 1^