DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

193 sine Tanker paa den Maade, de skyldede Monarken og Fædre­ landet. En Bernstorff, som paa saa mange Maader har gjort sig fortjent af Fædrelandet, og hvis Navn skal blive lige saa længe i hellig Erindring hos os som Redelighed og Menneske- kjærlighed agtes for en Dyd blandt Nordens Sønner, blev befalet den øverste Opsigt. En Del af de anseligste Borgere i Hovedstaden, beærede med fortjent Rang, faa med ham Del i den første Bestjuælse. Alting blev foranstaltet og Begyndel­ sen gjort med utrolig Fremgang. Spillet*) bliver oprettet, og som et Træ plantet ved Siden af Opfostringshuset voxer det op og udbreder sine skyggefulde Blade derover, indtil det ved en fremmed Insekt**) blev stukket i Roden og mistede sin Kraft. Borgere kappedes med Borgere at understøtte dette, alene for den fattige Ungdoms Skyld, hvis nyttige Opdragelse der­ ved skulde besørges. Hvor rørende var ej Borgerens Ord, der ej havde været lykkelig, naar han bevidnede sin Fornøjelse over den Fyldestgjørelse at have bidraget til disse umyndiges Opdragelse til Efterslægtens almene Nytte, og han fandt Glæde i sit Tab. Kongen skjænker selv en anselig Sum til dens Begyndelse og en Del af Landets ægte Patrioter og Menneskevenner for­ øgede den med frivillige Gaver. Saaledes begyndte denne Stiftelse, som i Indretning og kongelige Benaadninger for den her indsatte Ungdom kjender faa sin Lige i Europa. Den blev i Dag for 24 Aar siden stiftet for 200 fattige Drenge­ børn. Dens Hensigt blev bekjendt over alt, og alle talede om Kongens Visdom og Naade og velsignede baade Kongen og Stiftelsen. Og vi velsigne endnu den store Stifter og de redelige Mænds nidkjære Bestræbelser, som udførte hans vise Plan. Hos Monarken selv og bos dem alle finde vi de ømmeste Følelser, den reneste Menneskekjærlighed og den største Nid- kjærhed, som kan bo i bøje og ædle Sjæle. Hvilke Lovtaler fortjene de? Hvor ærværdige bliver ej deres Navne for Efter­ slægten? Kunne de kun værdig nok ophøjes! Dog, de var af

*) L o tte rie t. **) Stru ensee eller T a llo tte rie t. Det kgl. Opfostringshus.

t3

»