DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

190 „pligtskyldigst, som han kan forsvare for Gud, hans Majestæt og Direktionen, i den Tid han har haft den Ære at staa ved Stiftelsen“ , men siden han ikke er Baagø behagelig, og det uden hans Yndest er umuligt at være ved Stiftelsen, kan han ikke blive der længere. Ogsaa de følgende Pyntemestre bliver i Reglen kun kort Tid i deres Stilling. Det siger sig selv, at Informatorerne herved lettedes meget. Dog blev de ikke fri­ taget for som sædvanlig at have Inspektion, men denne blev nu ikke den Byrde for dem, den hidtil havde været. Det skyldtes ogsaa Baagøs Forslag, at Opfostringshuset nu begyndte at højtideligholde Stiftelsesdagen, hvad hidtil ikke var sket. Direktionen ga/ar ind paa hans Forslag, da den mener, at Børnene derved opmuntres til Taknemmelighed mod Gud og Kongen for det gode, de nyder, og erindres om deres Pligter og om Flid og Arbejdsomheds Nytte. Der kunde ogsaa ved den Lejlighed uddeles Præmier, men saa maatte der nogle Uger før finde en Overhøring Sted, for at Direk­ tionen kunde faa Tid til at bedømme, hvem der skulde have Præmie. Det blev først foreslaaet at uddele Medaljer til at bære paa Brystet i et Baand, og hvori var præget: Flittig- heds Belønning. Men Baagø mente, at efter Drengenes nu­ værende Tænkemaade vilde den Belønning ikke gøre stort Indtryk. Ryberg foreslaar derfor, at der gives Bøger, særlig vil han anbefale; „Kort Begreb af alle Videnskaber“ . Andre kunde faa „2 danske Species af de nye“ . Det vil heraf ses, at det var Stiftelsesdagens Fejrelse med dertil hørende Præmieuddeling, der foranledigede, at der hvert Foraar blev holdt en Eksamen, som Direktionen overværede, saaledes som det sker den Dag i Dag. Den første af disse Eksaminer fandt Sted den 25. Juni 1777, og nogle Dage efter højtideligholdtes Stiftelsesdagen, hvorom Forstanderen lod ind­ rykke en Beretning i „Adresseavisen“ og Brødrene Berlings tyske Aviser. Den lød saaledes: „Da Directionen for den kongelige Plejeanstalt haver holdt det billigt, at Opfostringshusets Stiftelsesdag aarlig med Højtidelighed bør erindres til Guds Ære, Stifterens Ihukommelse, Skjønsomhed mod Majestætens Beskyttelse, sampt Gavmildhedens Rosværdighed, Opmuntring

Made with