DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

149

fostringshusets Regnskaber. — Dette blev afgjort paa Direk­ tionsmødet den 23. Marts 1770, det sidste Møde, Bernstorff overværede. Om det ogsaa var sidste Gang, ban har været ude paa Opfostringshuset, kan vel ikke afgøres; men det er sidste Gang, hans velkendte Navn ses oven over Direktørernes i Forhandlingsprotokollen, det Navn, der hidtil havde været uadskillelig knyttet til Opfostringshuset, og som findes talløse Gange, under enhver A fgørelse, der angaar den Stiftelse, som han havde skabt, og som han havde præget. Thi een Ting kan man ikke undgaa at bemærke, naar man gennemgaar Op­ fostringshusets Papirer i denne Periode, og det er den Hei - synsfuldhed, der gennemgaaende spores i den Maade, hvorpaa de forskelligste Sager afgøres, og^den urbane Tone, der kende­ tegner Sproget og Forretningsgangen. Det er let for Nutidsøjne at finde F e jl i Opfostrings­ husets ældste Indretninger, og der er allerede tidligere gjort opmærksom paa, at Bernstorff flere Gange viste F olk en T il­ lid, som de ikke havde fortjent; men man faar dog det stær­ keste Indtryk af, at det var en god Mand og en i Sandhed fornem Mand, der prægede dette Værk. Han havde tilbragt mangfoldige Timer derude; ofte, især i de første Aar, blev der holdt Direktionsmøder flere Gange om Maaneden, og han undlod næsten aldrig at møde. Senere kunde der godt hen- gaa een eller flere Maaneder mellem Møderne, og de løbende Sager cirkulerede saa mellem Direktionens Medlemmer. Bern­ storff havde vel næppe Følelsen af, at det var den sidste D i­ rektionsforsamling, hvori han præsiderede; men underligt er det, at netop ved dette M øde blev Husets hele Virksomhed taget for, hvad der ellers aldrig fandt Sted, og Forstanderen blev formanet til at have Ø je med alt. Det blev holdt for tjenligt, hedder det, at Forstanderen skulde anbefales jævnlig og i det ringeste hver Maaned at indberette til Direktionen, hvorledes det staar til i Opfostringshuset, om Medikus og Kirurgus daglig ser til de syge; om Informatorerne ej alene underviser Drengene flittig i det, de bør lære dem, men endog giver A g t paa Drengene; om Mesterinden ved Manu- fakturet har behørigt Tilsyn med Drengenes Undervisning i de uldene Haandgerninger; hvor mange Drenge, der bliver brugt