DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

144 da Gehejmeraad v. Berregaard blev udnævnt til Meddirektør efter Friises D ød. Hverken Præses eller Direktørerne mod­ tog nogen Løn for deres Virksomhed i Opfostringshusets T je­ neste. Den eneste a f dem, der nogensinde modtog noget, var Hæseker, hvem Bernstorff skaffede 2000 Bd., idet han egen­ hændig skrev til K ong Christian V II , om der maatte udbe­ tales ham denne Sum a f Lotteriafgiften fra A ltona. Direk­ tionsbeslutningen lyder saaledes: „Besolveres til Etatsraad Hæseker at betale 2000 Bd. som en Soulagement i hans Omstændigheder og som en billig Erkjendtlighed, dels for den til Opfostringshusets Opkomst og Bedste udviste Nidkjær- hed, hvorved han har været Meddirektør fra første Begyn­ delse af, og dels for al anden hafde og endnu havende Umage og svært A rbejde ved det øvrige fattiges Væsen, af hvis Cassa hans utrættelige F lid og M øje i Særdeleshed burde have været belønnet, dersom den dertil havde været i Stand, hvilken Hjæ lp og Bistand Direktionen holdt sig forbunden til at bete Hr. Etatsraaden og at kunne med en god Samvittighed for­ svare, da disse Penge ej bliver taget af de til Opfostrings­ huset henlagte Bevenuer, men alene a f nogle Indkomster af de altonaiske Lotterier og Statslotterier, som hans højgreve­ lige Excellence vil tilvejebringe ved sin Mellemhandling.“ Tidligere havde Hæseker laant 600 Bd. a f Opfostrings­ husets Penge med Bernstorff og W ew er som Kautionister. D era f blev der kun tilbagebetalt 300 Bd., og han holdt helt op med at betale Benter fra 1768. D er blev taget Dom over ham i 1776, men ved den derpaa følgende Eksekution viste det sig, at der var intet at faa. Senere blev han Borg­ mester, og det maa ikke have været behageligt for ham, der dengang igen var Stiftelsens foresatte, stadig at blive rykket for disse Penge, som han ikke formaaede at betale. Først i 1785 kommer denne Gældspost ud af Verden, idet Kongen fritager Hæseker for at betale, „da han har tjent i Baad- stuen i 47 A a r og deraf 20 A a r uden Gage; samt at han har tjent ved det fattiges Væsen, først som Comiteret og siden som Direktør og endelig haft en besynderlig Andel i Opfostringshusets første Indretning og dets Bestyrelse . . .“ Skønt Direktionens Medlemmer ofte laante betydelige