DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

139

D r e n g e n h a v d e f o r t je n t T u g th u s e t ,

s k u ld e h a n o g s a a in d ­

sæ tte s d e ri. D et var meget sjældent, at Direktionen ikke selv idømte Lærlingene Straf for deres Forseelser, da den nødig vilde over­ give dem til Politiet a f Hensyn til deres Fremtid. Men dette skete dog engang, da det af et Forhør over en Dreng frem­ gik, at han „ej havde været til Herrens B ord i 2 Aar, at han ej forrettede det, han burde gjøre, var opsætsig, gik og spillede K o rt hist og her og iblandt blev ude om Natten“ . Da der ikke var Plads for Tiden paa Møens Tugthus, blev han overgivet til Politiet, der dømte ham til at arbejde et A a r i Børnehuset, hvorefter han skulde tilbage til sin Mester. D er er anført flere Eksempler paa, at Regimenterne var nødt til at udlevere Drenge, der havde ladet sig hverve, naar Opfostringshuset forlangte det. Men det kunde hænde, at en Regimentschef samtidig med, at han udleverede Drengen, lod ham udstede A ttest for, at Regimentet havde Ret til ham, efter at han havde fyldt det 24. Aar, og General Krigsdirek- toriet syntes først at finde dette berettiget. Men da en af Stiftelsens Drenge havde udstedt en saadan Forpligtelse til M ajor v. Kaas, at han efter Læreaarene igen vilde møde ved Dragonerne, blev Krigsdirektoriet anmodet om at paalægge Majoren at tilbagelevere denne Forpligt, der stred mod Op­ fostringshusets Fundats, hvilket ogsaa skete. Engang reklameredes en Dreng, der havde ladet sig engagere som Opløber ved Kaptajn Ellebrachts Kompagni, og da Kaptajnen gjorde bestemt Fordring paa at beholde ham, erklærede Direktionen, at dette kun kunde ske, hvis det kunde bevises, at han havde været indskreven paa den faste Stok, inden han blev optaget paa Opfostringshuset, i saa T il­ fælde maatte han tjene i Marinen mod skriftligt L øfte om, at han efter at være fyldt 24 A a r maatte faa Afsked, hvis han ønskede det. Stor Standhaftighed viste Direktionen ogsaa, da den næg­ tede at overlade Gabel 7 Drenge til at gøre Opvartning i Rosenborg Lysthave, skønt han skriver, at det kgl. H o f har henvist ham til Opfostringshuset. Han beder om at faa dem straks, da de skal „anpresenteres“ for det kgl. Herskab, der