DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

135 sonlige Ejendommeligheder, og gjorde disse sig alligevel for stærkt gældende, var den haardhændet, da den ansaa det for skadelig Svaghed at gaa paa Akkord. Det sidste Middel, der blev anvendt overfor disse genstridige, var Rasphuset, som om de ikke gjorde Samfundet lige saa megen Nytte ved at tjene i Hæren som ved at sidde under Tvang og raspe Earvetræ. Det var kun sjældent, at Direktionen lod Naade gaa for R et og undlod at straffe en Dreng, der havde ladet sig hverve, ja , i hele denne Periode var der kun et Eksempel derpaa. En Dreng havde ladet sig engagere ved Søetaten, skønt der faa Maaneder i Forvejen var udstedt udtrykkeligt Forhud imod, at nogen a f Opfostringshusets Drenge blev overladt hans kgl. Majestæts Søtjeneste som simpel Matros. Saa snart det kom Direktionen for Øre, at dette Forbud var overtraadt, blev Drengen reklameret, og da han ved sin Hjemkomst fra en Sørejse, hvor han maa have døjet meget ondt, blev mod­ taget paa Opfostringshuset, var han i en ynkelig Forfatning. Direktionen resolverede da, at han maatte blive fri for Straf, „siden han har udstaaet saa meget ondt paa sine Sørejser, saa og blive klædt og taget til Naade igjen, dog uden Konsequence for andre i Fremtiden, dog at han, førend saadant sker, først skal offentlig fremstilles for de andre Drenge i hans slette K læder og ham blive foreholdt den store Straf, han har for­ tjent for lians Utaknemmelighed og Ulydighed mod Opfostrings­ huset, der ej allene som en Moder haver spist og klædet ham i lang Tid, men og siden sørget for ham hos Strømpefabri­ kant Tutein, hvorefter de andre Drenge paa det bevægeligste skulle blive forestillet den Fare, som han formedelst hans Desertation fra bemeldte Tutein har været underkast, og al- vorligen blive advaret for at følge denne Degenhardts Eks­ empel, da herefter først den fulde Pardon skulde blive be- kjendtgjort, og siden „efter gives nøje A g t paa ham, at han ikke lærer andre Drenge en eller andre Udyder, som han maaske haver lært hos de fremmede, han haver været hos“ . Langt værre gik det Friederich Christian Giese, et Sol­ daterbarn, der havde været paa Opfostringshuset til 1759, da han blev overladt Købmand Liebe, der havde en Tøjmager-