DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

116 for alt, at Direktionen straks lod dem opklæde fra inderst til yderst, siden skulde det afgøres, om det var paa Opfostrings­ husets eller Aubans Regning. Da de meget nødig vilde tilbage til ham, blev de alle foreløbig indlagt i Stiftelsen, hvilket naturligvis var meget uheldigt. Der var særlig en af dem, der var opsætsig og aldeles ikke holdt sig Reglementet efter­ rettelig, men gik ud og kom hjem, naar han fandt for godt. En Aften, da Informator Rørdam havde Opsyn ved Drengenes Maaltid, begyndte denne Fyr, der hed Hector, at børste sine Sko inde i Spisestuen. Da Rørdam straffede ham med nogle Slag i Hænderne af et Ris, blev han uforskammet mod ham. Det maa jo unægtelig have været flovt for et Menneske paa 21 Aar at faa Prygl i Drengenes Nærværelse; men synder­ lig Medfølelse er der ikke Grund til at have for ham, naar man hører om hans følgende ualmindelig sjofle Optræden. Stillingen maa aabenbart ikke have været behagelig for Auban. Hvad der var kommen frem i Forhørene havde ikke sat ham i noget gunstigt Lys, hans Læredrenge vægrede sig ved at gaa tilbage til ham, og Direktionen saa ikke paa ham med de blideste Øjne. Ganske vist vilde Bernstorff nødig slippe ham, og det gjaldt derfor om at faa udslettet det ugun­ stige Indtryk, som Forhørene ogsaa maa have gjort paa ham. Hertil mente Aubans Venner at kunne benytte Hector, der efter Historien med Rørdam nødig vilde blive paa Opfostrings­ huset og vel ogsaa frygtede for Følgerne af sin Optræden. En af Aubans Slægtninge, en Garver Perriard, der ligeledes var kommen ind fra Frankrig, skrev da i Hectors Navn et Brev, som Informator Abild, der havde faaet sin Afsked paa Grund af Udygtighed, oversatte paa DansP. Hector gik saa ud til Bernstorff og klagede sin Nød og afleverede Brevet. Heri anmoder han i de mest ydmyge Vendinger om at maatte komme tilbage til Auban, som han meget beklager nogensinde at være kommen bort fra. Det var kun daarlige Kammerater og Ungdoms Ubesindighed, der havde forledt ham til at klage over denne Mester, og han havde intet højere Ønske end at blive udlært hos ham. Brevet gjorde sin Virkning, og Hector maa have spillet sin Rolle godt; thi Bernstorff sendte straks Bud ud paa Op