DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

104 der havde forset sig; thi om det end maa indrømmes, at Reglementets 12. Post, som tidligere er anført, udviser en efter Tidsomstændighederne meget mild Tænkemaade, var Forestillingen om Ris og Tamp dog uadskillelig knyttet til Skolen, og hvad dertil hørte. Det hørte til Dagens Orden og gjorde næppe synderligt Indtryk; men for sværere Forseel­ ser anvendtes en Straf, der kaldtes Skoleret, og den maa efter vor Tids Begreb nærmest kaldes grusom. Heldigvis er det kun undtagelsesvis, den benyttes, naar Talen er om Drenge, der endnu søgte Skolen, derimod hændte det ikke sjældent, at ældre Elever maatte døje denne haarde Medfart. Den bestod i, at Synderen paa sin blottede Ryg modtog et Slag med et Ris af alle Drengene, det vil altsaa sige over 200 Slag. Senere forandredes det til, at 24 Drenge skulde give 10 Slag hver. For de allerstørste Forseelser kunde der idømmes to, ja endog tre Dages Skoleret; men saa var der næsten altid otte Dage mellem hver Gang, vel sagtens, fordi de færreste kunde taale saa mange Slag paa een Gang. Denne Straf idømtes aldrig af Forstander eller Informatorer, men kun af Direk­ tionen. Den første Gang denne Straf nævnes, var i Begyn­ delsen af 1756, altsaa kun faa Maaneder efter at Børnene var indlagt, og blev paalagt en Dreng, der var deserteret, men bleven sendt tilbage af Magistraten i Helsingør. Dom­ men lød saaledes: Han skulde straffes med Ris paa sædvanlig Maade af den af Lærerne, under hvis Opsigt han stod, der­ efter skulde der gives ham af hver Dreng 1 Slag paa den bare Ryg af saadanne Slags Ris, som Præceptores ordinære straffer med. Drengen maa i 3 Dage ikke spise med de andre Drenge, men gives å parte en mindre Portion, ej heller lege med dem i samme Tid, og han skal bære et Æsels Afbild­ ning om Halsen, saa længe Maaltidet varer. Først et Par Aar efter idømmer Direktionen igen en Dreng en lignende Straf, fordi han havde stjaalet 2 Mk. 14 Sk. fra en anden Dreng. Da dette Tyveri blev meldt Direktionen, fik For­ standeren Ordre til straks at separere ham fra de øvrige Drenge, indtil Dommen blev fældet i næste Direktionsmøde. I denne Mellemtid skulde han staa i Skoletiden for sig selv med et Ris i Haanden, og de to Dage om Ugen, han var paa