DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903
99
disse velfortjente Lærere med deres højtformaaende Recom- mendation til at nyde Befordring, naar de i visse Aar havde tjent ved Stiftelsen, saa vilde det blive en usigelig Opmuntring og ligesom et nyt Liv for Informatorerne. Ja, jeg turde sige, at Stiftelsen vilde høste den allerstørste Fordel af saadan Befordring; thi da kunde Skolen stedse være forsynet med fyrige og muntre Lærere. Og man ved, at der er fast ingen Forretning, der mere bortslider Sjælens Kræfter og fordærver Sindet end en langvarig Skoletjeneste“ . Heller ikke Hvid kunde formaa Direktionen til at ansætte en adjunctus; men Tanken dukker stadig op igen; den bliver dog ikke til Virkelighed, før Opfostringshuset kom under en anden Bestyrelse, og da var det oprindelige Forslag ændret saa betydeligt, at det var blevet til noget helt andet og mindre heldigt, end man oprindelig havde tænkt sig. Det er i det foregaaende fortalt, at Direktionen længe holdt bestemt paa, at der ikke maatte undervises i andet, end hvad Fundatsen foreskrev. Det blev snart Skik, at In formatorerne hvert Aar indleverede to Lister, hvoraf man kunde se, hvad hver enkelt Dreng kunde; den ene Liste fik Præsten som en Vejledning, naar han holdt Eksamen, den anden blev henlagt mellem Stiftelsens Dokumenter, blandt hvilke der endnu findes enkelte. Indholdet af disse Lister kan se saaledes ud : Nr. 2 har lært de to første Parter af Forkla ringen, læser indeni i den bibelske Kerne og skriver Stavelser. Nr. 102 kan sin Katekisme og Forklaring, har læst de 7 Davids Pønitensesalmer, læser udenad i bibelsk Kerne, skriver efter Forskrift, regner Begula de Tri i hele Tal, læser inden i Bi belen. Nr. 54 kan Katekismen og de to første Parter i For klaringen, læser inden i Salmebog, skriver Sammenskrift, be gyndt at regne. Dette varieres stadig i en kedsommelig Uendelighed. Det var en ren Undtagelse, da der engang blev købt nogle Eks emplarer af „Katekismus i Sange“ , 14 Sk. Stykket. Da For fatteren, en Skoleholder Allerup ved Søetatens Drengeskole, klagede over, at gamle og derhos enfoldige Folk mener, at en ny Bog fører farlig Lærdom, hvorfor han ingen kan sælge, giver Direktionen Forstanderen Ordre til at købe 100 Eks- 7 *
Made with FlippingBook