DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

9

høre lid t paa, hvad der foregaar; derved opfylde de hverken deres P lig t mod Børnene eller Skolen; thi den egentlige opdragende Virksomhed maa ligge i Hjemmet, det fulde Udslag af Skolens og Hjemmets Gjerning naas kun, naar disse arbejde sammen og supplere hinanden; Skolen kommer ind paa fremmed Omraade, naar For­ ældrene vælte al Opdragelse over paa dens Skuldre. Skole og Hjem maa sigte til ét Maal og maa forstaa hinanden, der maa være et levende Vekselforhold mellem Skole og H jem ; Foræ ldre og Lærere, der staa i gjen- sidigt Agtelses- og Tillidsforhold til hinanden og ere forenede i den fælles K jærlighed til Barnet, m aa lægge deres K ræ fter sammen, og da vil Barnet begge Steder føle sig hjemme og modtage ensartede Indtryk, hvilket i Opdragelsen spiller en vigtig Rolle. Og for Læreren er det i højeste Grad opmuntrende og styrkende at tale med kjærlige og fornuftige Forældre, de kunne jo bedre end andre give Oplysning om Barnets Ejendommelig­ hed. Hvilken Styrke er det ikke for B arnet at mærke, at i Skole og Hjem hersker én Aand, arbejdes paa samme Maal! Men desværre finder en saadan Veksel­ virkning la n g t fra Sted i det Omfang, som m aatte ø n ­ skes; mange Foræ ldre overlade alt for meget til Skolen enten af Ladhed og Ligegyldighed, eller fordi de ere træ ttede i K ampen med Livets Besværligheder, eller fordi deres hele Tid er optaget af Fornøjelser og Forretninger, ja desværre maa det siges, at mange Forældre betragte Børnenes Skolegang som et unødvendigt og besværligt Onde, saa de lige frem modarbejde Skolen. E t meget beklageligt Forhold er det ogsaa, n aar der hersker en anden A and og en anden Livsanskuelse i H jemmet end i Skolen; i vore Dage er det til Eksempel ikke saa ual­ m indeligt endda, at Børn fra H jemmet bringe Foragt for K ristendommen med i Skolen og lade den komme til O rde; a t der under saadanne Omstændigheder kommer